DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

21. KAPITEL
MESTERENS KAUSALLEGEME
For mennesker, der endnu ikke er i stand til at se menneskets højere legemer, vil
illustrationerne her i bogen være interessante og informative. Bogen er netop udgivet
i dette håb. Men alle, der kan se, vil, selv med den største respekt for kunstnerens
omhu og dygtighed, være enige om, at selv det groveste af disse overfysiske planer
aldrig kan overføres tilfredsstillende til papir eller lærred. Når det forholder sig
sådan − og det gør det − er det selvsagt langt mere umuligt at forsøge at afbilde en
mester − et menneske, der har nået det mål, der er opstillet for menneskeheden,
og som er blevet meget mere end et menneske.
Størrelsen på mesterens kausallegeme er enormt forøget, og det stråler i sin
blændende skønhed med en sollignende glans, der overgår alt, hvad man kan
forestille sig. Ingen ord kan beskrive denne forms skønhed og farve, for der findes
ikke et sprog her på Jorden, der rummer udtryk, som kan beskrive disse strålende
sfærer. En mesters legeme er værd at studere, men det ville overskride evnerne
hos enhver, der ikke allerede har tilbagelagt et langt stykke ad den åndelige vej.
Man kan i hvert fald se, at en mesters legeme ikke alene er langt større end gennemsnitsmenneskets,
men også, at farverne er organiseret på en anden måde. De
bevæger sig ikke længere i hvirvlende skyer, men er ordnet i store, koncentriske
cirkler, som dog overalt gennembrydes af de udstrålinger af levende lys, der
altid strømmer ud fra mesterens center. Farvernes orden afhænger af den type,
mesteren tilhører, og der er derfor flere forskellige klart markerede varianter af
dette vidunderlige syn.
I betragtning af emnets mystiske karakter er der mærkeligt nok i mange af de
ret primitive tegninger af Herren Buddha, som eksempelvis ses på tempelmure
på Ceylon, bevaret en fuldkommen korrekt overlevering om dette forhold. Den
store lærer bliver som regel vist omgivet af en aura, og selvom farverne og deres
organisation i almindelighed ville være grotesk urigtige, ja endog helt umulige, hvis
det drejede sig om et gennemsnitsmenneske − eller endog en almindelig mester −
hvis man kan bruge et sådant udtryk uden at være respektløs − så er det virkelig
en overfladisk og materialistisk fremstilling af det højere legeme hos en mester af
den særlige type, som denne store lærer tilhører. Det er også værd at bemærke,
at helbredsauraens linjer er afbildet i nogle af disse primitive malerier.
Selvom det er umuligt at gengive mesterens kausallegeme, er det alligevel relevant
at give en ide om dette legemes relative størrelse og udseende hos en af mesterens
mere fremskredne elever − en elev, der har nået fjerde stadie på udviklingsvejen.
Det er det trin, man i østerlandske skrifter har kaldt arhatens. (Se bogen Usynlige
Hjælpere). Der er gjort forsøg på det i 26. planche (side 89). Men for at fuldstændiggøre
billedet kræves der en endnu større indsats fra forestillingsevnens side
end sædvanligt. Det skyldes, at farverne i dette kausallegeme har to egenskaber,
der ikke kan forenes her på det fysiske plan. De er afgjort finere og mere æteriske
end nogen, der er beskrevet i det foregående, og samtidig er de langt fyldigere og
mere strålende og lysende. Så længe man ikke kan male med ild i stedet for med
farver, vil man altid stå over for et vanskeligt valg, for hvis man forsøger at fremstille
farvens dybde og fylde, vil den uundgåeligt komme til at tage sig tæt og massiv ud.
Hvis man forsøger at gengive dens vidunderlige, lysende gennemsigtighed, kommer
86