DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

9. KAPITEL
MENNESKETS BEVIDSTHED
Når man ser på det farvede bånd, der repræsenterer menneske heden, ser man straks
nogle helt nye træk. Her bevarer båndet ikke alene sin fulde bredde igennem hele
det fysiske plan, men også gennem hele astralplanet, og det viser, at mennesket i
fuldt omfang er i stand til at føle alle former for begær fra de højeste til de laveste.
Det har desuden hele sin bredde på mentalplanets laveste underplan, og det
viser, at menneskets tænkeevne er fuldt udviklet på dette underplan. Det er den
derimod ikke på de højere underplaner. Men her viser der sig en helt ny faktor,
nemlig den blå trekant på mentalplanets højere afdeling. Den viser, at mennesket
er i besiddelse af et kausal legeme (se tillægget) og en permanent reinkarnerende
sjæl (se appendiks). Den blå trekant svarer til den anden trekant i den cirkel,
der ses i 3. planche. Spidsen, der symboliserer bevidsthed af en eller anden art
på underplanerne af mentalplanets højere afdeling, løfter sig for langt de fleste
menneskers vedkommende ikke over det tredje eller laveste af dem. Kun meget
gradvis bliver sjælen i løbet af sin udvikling i stand til at løfte sin bevidsthed til det
andet eller det første af disse underplaner.
Naturligvis skal det ikke forstås sådan, at menne sket allerede fungerer bevidst
på disse høje planer. Hos de mest primitive mennesketyper er begæret stadig det
dominerende karaktertræk, selvom der også er opnået en vis mental udvikling. I sit
fysiske liv har dette menneske en uklar bevidsthed i sit astrallegeme, mens det sover,
og efter døden er det ved fuld bevidsthed og aktivt på de lavere astrale underplaner.
Som regel strækker den lavere astrale tilværelse sig faktisk over næsten hele det
tidsrum, der ligger mellem inkarnationerne. Der er stort set næsten ingen tilværelse
på mentalplanet for dette menneskes vedkommende. På dette udviklingstrin er
bevidstheden utvivlsomt koncentreret i astrallegemets lavere del, og livet er i det
store og hele styret af sansefornemmelser, der stammer fra det fysiske plan.
I menneskehedens nuværende civilisation lever gennemsnitsmennesket stadigvæk
næsten udelukkende i sine sansefornemmelser, selvom astrallegemets højere del er
ved at blive aktiveret. Det, der er mest afgørende for, hvad dette menneske foretager
sig, er ikke om det er rigtigt eller fornuftigt, men ganske enkelt om det har lyst til
det eller ikke. Det mere udviklede menneske begynder at kontrollere begæret ved
hjælp af fornuften. Det vil sige, at bevidsthedens fokusering lidt efter lidt flyttes fra
astralplanets højere del til mentalplanets lavere underafdeling. Efterhånden som et
menneske udvikler sig, løfter det bevidstheden endnu højere op, og nu begynder
det at lade sig lede af principper i stedet for at lade sig beherske af interesser og
begær.
En anden og endnu højere udvikling består i at sjælen bevidst kan anvende de
forskellige legemer som egentlige redskaber. Ethvert nogenlunde fremskredent
menneskes bevidsthed er fuldt udviklet i astrallegemet, og dette menneske ville
derfor være i stand til at bruge det som et redskab, forudsat at det har vænnet sig
til det. Men for at kunne det kræves der en bestemt anstrengelse. Størstedelen af
menneskeheden ved intet om astrallege met og har intet kendskab til dets funktioner.
Derfor er der ingen af dem, der på nogen måde anstrenger sig. De medbringer
ældgamle nedarvede vaner fra en lang række inkarnationer, hvor de astrale evner
ikke har været brugt. Derfor har de efterhånden vokset og udviklet sig inde i en skal,
nærmest som en kylling vokser indeni et æg. Skallen er dannet af en stor mængde
28