DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet
DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet
DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
9. KAPITEL<br />
<strong>MENNESKE</strong>TS BEVIDSTHED<br />
Når man ser på det farvede bånd, der repræsenterer menneske heden, ser man straks<br />
nogle helt nye træk. Her bevarer båndet ikke alene sin fulde bredde igennem hele<br />
det fysiske plan, men også gennem hele astralplanet, og det viser, at mennesket i<br />
fuldt omfang er i stand til at føle alle former for begær fra de højeste til de laveste.<br />
Det har desuden hele sin bredde på mentalplanets laveste underplan, og det<br />
viser, at menneskets tænkeevne er fuldt udviklet på dette underplan. Det er den<br />
derimod ikke på de højere underplaner. Men her viser der sig en helt ny faktor,<br />
nemlig den blå trekant på mentalplanets højere afdeling. Den viser, at mennesket<br />
er i besiddelse af et kausal legeme (se tillægget) og en permanent reinkarnerende<br />
sjæl (se appendiks). Den blå trekant svarer til den anden trekant i den cirkel,<br />
der ses i 3. planche. Spidsen, der symboliserer bevidsthed af en eller anden art<br />
på underplanerne af mentalplanets højere afdeling, løfter sig for langt de fleste<br />
menneskers vedkommende ikke over det tredje eller laveste af dem. Kun meget<br />
gradvis bliver sjælen i løbet af sin udvikling i stand til at løfte sin bevidsthed til det<br />
andet eller det første af disse underplaner.<br />
Naturligvis skal det ikke forstås sådan, at menne sket allerede fungerer bevidst<br />
på disse høje planer. Hos de mest primitive mennesketyper er begæret stadig det<br />
dominerende karaktertræk, selvom der også er opnået en vis mental udvikling. I sit<br />
fysiske liv har dette menneske en uklar bevidsthed i sit astrallegeme, mens det sover,<br />
og efter døden er det ved fuld bevidsthed og aktivt på de lavere astrale underplaner.<br />
Som regel strækker den lavere astrale tilværelse sig faktisk over næsten hele det<br />
tidsrum, der ligger mellem inkarnationerne. Der er stort set næsten ingen tilværelse<br />
på mentalplanet for dette menneskes vedkommende. På dette udviklingstrin er<br />
bevidstheden utvivlsomt koncentreret i astrallegemets lavere del, og livet er i det<br />
store og hele styret af sansefornemmelser, der stammer fra det fysiske plan.<br />
I menneskehedens nuværende civilisation lever gennemsnitsmennesket stadigvæk<br />
næsten udelukkende i sine sansefornemmelser, selvom astrallegemets højere del er<br />
ved at blive aktiveret. Det, der er mest afgørende for, hvad dette menneske foretager<br />
sig, er ikke om det er rigtigt eller fornuftigt, men ganske enkelt om det har lyst til<br />
det eller ikke. Det mere udviklede menneske begynder at kontrollere begæret ved<br />
hjælp af fornuften. Det vil sige, at bevidsthedens fokusering lidt efter lidt flyttes fra<br />
astralplanets højere del til mentalplanets lavere underafdeling. Efterhånden som et<br />
menneske udvikler sig, løfter det bevidstheden endnu højere op, og nu begynder<br />
det at lade sig lede af principper i stedet for at lade sig beherske af interesser og<br />
begær.<br />
En anden og endnu højere udvikling består i at sjælen bevidst kan anvende de<br />
forskellige legemer som egentlige redskaber. Ethvert nogenlunde fremskredent<br />
menneskes bevidsthed er fuldt udviklet i astrallegemet, og dette menneske ville<br />
derfor være i stand til at bruge det som et redskab, forudsat at det har vænnet sig<br />
til det. Men for at kunne det kræves der en bestemt anstrengelse. Størstedelen af<br />
menneskeheden ved intet om astrallege met og har intet kendskab til dets funktioner.<br />
Derfor er der ingen af dem, der på nogen måde anstrenger sig. De medbringer<br />
ældgamle nedarvede vaner fra en lang række inkarnationer, hvor de astrale evner<br />
ikke har været brugt. Derfor har de efterhånden vokset og udviklet sig inde i en skal,<br />
nærmest som en kylling vokser indeni et æg. Skallen er dannet af en stor mængde<br />
28