DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

RELIGIØS FØLELSE
12. planche (side 58) er næsten identisk med 11. planche bortset fra, at den højrøde
farve er erstattet med blåt. Den viser et pludseligt udbrud af religiøs følelse hos
en nonne under kontemplation. Alle de fire manifestationsformer, som der blev
fokuseret på i forbindelse med kærlighedsudbruddet, forekommer også her − de
hvirvlende, skinnende spiraler, de hurtigt vibrerende vandrette linjer, den ydre
hinde og tågestriberne − og deres betydninger er identiske. Der er bare ikke tale
om kærlighed, men om en religiøs følelse.
Et så fuldkomment udbrud af denne følelse er ret sjældent. Det er langt mindre
almindeligt end et lige så fuldkomment udbrud af kærlighed. En følelsesbølge af
denne type ser man af og til, men som regel ses den uden den klare og nøjagtige
struktur, som hos et menneske, der er hensunket i tilbedelse foran et alter. Men de
parallelle linjer er som regel mindre regelmæssige og fremtrædende, og de klart
definerede spiraler mangler helt. I stedet ser man uformelige blå tågeskyer.
I de fleste tilfælde synes religiøse følelser at være svage og ubestemte. Et så
smukt tilfælde som det, der her er skildret i illustrationen, er meget sjældent. Da
spiralerne udgik fra astrallegemet, antog de ikke her form af projektiler med runde
hoveder, men blev i stedet til pragtfulde opadstræbende spir. I bogen Tankeformer
vil man finde en afbildning af et af disse, og man har gjort forsøg på at gengive den
vidunderlige udstrømning af kraft fra højere planer, der fremkaldes af en religiøs
stræben af denne kvalitet.
VOLDSOM VREDE
13. planche (side 59) er måske den mest bemærkelsesværdige af dem alle, og selv
uden nogen forklaring er udseendet en meget tydelig advarsel mod den dumhed at
give efter for et vredesudbrud. Ligesom i de foregående tilfælde er astrallegemets
normale udseende tilsløret af følelsesudbruddet. Men her er de stærke og levende
tanker desværre udtryk for ondsindethed og uvilje. De viser sig også her som
spiraler eller strømhvirvler, men denne gang er der tale om tunge, sodfarvede
tordenskyer, der indefra oplyses af den ildrøde glød, der vidner om aktivt had. Hele
astrallegemet er tilsmudset med knap så klart afgrænsede striber af den samme
mørke sky, der gennembores på kryds og tværs af den ubeherskede vredes ildrøde
pile, der minder om lynglimt.
Det er i sandhed et voldsomt og rædselsvækkende syn, og jo bedre man forstår
det, des frygteligere tager det sig ud, for her drejer det sig om et menneske, der
er helt ude af sig selv af raseri − et menneske, som for en tid fuldstændigt har
mistet herredømmet over sig selv. Opdragelsens og vanens disciplin kan måske
forhindre, at det går over til håndgribeligheder, men de frygtelige glimt trænger
ind i andre astrallegemer som sværd, og selvom det er mindre synligt, skades de
tilstedeværende lige så reelt, som hvis de blev overfaldet på det fysiske plan.
Samtidig med, at dette menneske således er til fare for andre, er det selv fuldstændig
værgeløst. I øjeblikket er det helt behersket af sin vrede. Begærelementalen har
taget magten, og det virkelige menneske har midlertidigt mistet herredømmet over
sit legeme. Under disse omstændigheder kan det ske, at en anden og stærkere
vilje besætter legemet. I et sådant øjeblik, hvor et menneske er ude af sig selv af
raseri, risikerer det med andre ord at blive overtaget eller besat af en afdød med en
60