DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

APPENDIKS
Kædeperiode
Dette udtryk har relation til det, man kalder ”læren om cyklusserne”. Det påstås i
åndsvidenskaben, at al manifestation er cyklisk, hvad enten det drejer sig om et
univers, en klode eller en eller anden aktivitet eller tilværelsesform i dette univers
eller på denne klode, og at der kan være tale om århundreder, tiårsperioder, år,
måneder, etc. eller inden for menneskelig erfaring dag og nat, vågen tilstand og søvn
eller andre perioder, der tydeligvis gentager sig. Det, man kan komme til erkendelse
af, har sin oprindelse i det, der er uerkendeligt, og som efter æoners forløb vender
tilbage til det, hvorfra det kom, idet det medbringer frugterne af al den erfaring,
der er indhøstet i løbet af den store aktivitetsperiode. Denne hypotese omfatter
forestillingen om kæder af verdener eller kloder af forskellige grader af stoflighed.
Nogle af dem er synlige og andre usynlige, men de er alle forbundet med hinanden
som aktivitetsområde for en bestemt bølge af manifesteret eller aktivt liv. Udtrykket
kædeperiode bruges som betegnelse for det tidsrum, en livsbølge er om at passere
syv gange gennem en kædes syv kloder. Hver enkelt passage kaldes en runde.
Kausallegeme og sjæl
Disse to udtryk opfattes ofte som identiske, men der er imidlertid en markant forskel.
Det er et grundprincip i den esoteriske lære, at ånd (liv) forenes med stof
(form), hvorved sjælen (bevidsthed) opstår. Kausallegemet er den stofform, som
ånden beliver, hvorved sjælen opstår. Sjælen er således livet eller bevidstheden i
kausallegemet. Ordet sjæl, som anvendes i den esoteriske litteratur, svarer ikke til
psykologiens ”ego”, men er snarere det bevidsthedscenter, der i dybdepsykologien
kaldes ”selvet”. I åndsvidenskaben betragtes sjælen som det virkelige menneske,
der periodisk sender dele af sig selv ned i person ligheder gennem en række på
hinanden følgende inkarnationer. Sjælen betragtes som det højere aspekt af
tankesindet, der er uløseligt forbundet med den højere intuition og oplyst af ånden.
Kausallegemet er således sjælens ”hjem”. Det fungerer som legeme for abstrakt
tænkning og som opbevaringssted for essensen af al den erfaring, der er indhøstet
i de forskellige inkarnationer. Det skal naturligvis ikke opfattes i rumlig betydning,
men snarere som et kompleks af vibrationsmuligheder, der vil påvirke fremtidige
handlinger og erfaringer. Det kaldets ”kausallegemet”, fordi det i den forstand er
årsagernes felt.
90