Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Grådybs tidevandsområde og Skallingen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
overgangen fra marsk til vade. Groft set kan vaden inddeles i tre dele:<br />
Vaderne på læsiden af barriereøerne, vaderne på fastlandssiden samt<br />
stjerter <strong>og</strong> vandskelsbanker (Nørrevang, 1969).<br />
Vaderne på læsiden: Her er vadens højeste del umiddelbart ved foden<br />
af erosionskanten i marsken. Herfra skråner vaden jævnt mod lavere<br />
niveau. De højeste vaders overfl ade ligger i ca. 0,5 – 0,6 m DVR90 <strong>og</strong><br />
ligger derved klart under middelhøjvandsniveauet på ca. 0,8 – 1,0 m<br />
DVR90 (Nørrevang, 1969).<br />
Vaderne på fastlandssiden: Disse vader er højere end dem på læsiden<br />
<strong>og</strong> når ofte op til middelhøjvandslinien. Disse højvader skråner ikke<br />
jævnt ud fra fastlandet, men har tit udformning som kæmpe banker<br />
(Nørrevang, 1969).<br />
Stjerter <strong>og</strong> vandskelsbanker: Dette er en gruppe af ekstremt høje<br />
vadebanker, som oftest ligger vinkelret på kysten. De største stjerter<br />
når helt ud til dybene. Som eksempel kan nævnes Rejsby Stjert i Juvre<br />
Dybs <strong>tidevandsområde</strong>, der ved lavvande tørlægges ud til 8 km fra<br />
fastlandet. På grænserne mellem <strong>tidevandsområde</strong>rne ligger vandskelsbanker,<br />
der ofte ligger så højt ved lavvande, at de benyttes som<br />
færdselsveje til barriereøerne. Som eksempel kan nævnes ebbevejen<br />
til Mandø (Nørrevang, 1969).<br />
Marsken<br />
Mellem vaderne <strong>og</strong> selve fastlandet befi nder der sig ofte marsk.<br />
Marsken er et marint forland, som dannes på kyster med tidevand. I<br />
det danske Vadehav forefi ndes marskområder både ud for fastlandet<br />
<strong>og</strong> på bagsiden af barriereøerne. Marsken har en meget begrænset<br />
udbredelse i vertikal retning, eftersom marsk kun forefi ndes fra middelhøjvandslinien<br />
til en øvre grænse for n<strong>og</strong>le få, men store højvander<br />
der forekommer årligt.<br />
Marsken dannes ved en kontinuerlig afl ejring af fi nkornet materiale i<br />
den øvre del af tidevandszonen. Blandt forudsætningerne herfor er, at<br />
en del af en vade bliver så høj, at salttålende planter kan få fodfæste.<br />
Planterne vil under de gentagne oversvømmelser grundet tidevandet<br />
»fange« mere sediment, <strong>og</strong> marsken vil således vokse i både højden<br />
<strong>og</strong> udbredelse (Nørrevang, 1969).<br />
1.3 Teorier omkring Vadehavets udvikling <strong>og</strong><br />
havspejlsstigninger<br />
Områdets geomorfol<strong>og</strong>iske udvikling fra istiden <strong>og</strong> frem<br />
For ca. 140.000 år siden under Saale istiden var det nuværende Vadehav<br />
dækket af is for sidste gang. I den efterfølgende varme mellemistid<br />
Eem (tiden mellem 140.000 <strong>og</strong> 120.000 år BP) lå den vestlige<br />
kystlinie omtrent, hvor den ligger i dag. Området nord for <strong>Skallingen</strong><br />
var sandsynligvis domineret af en landtunge beliggende, hvor Vejers<br />
Grund i dag befi nder sig. Resten af området var i denne periode dækket<br />
af vand (Larsen <strong>og</strong> Leth, 2001).<br />
Indledning<br />
12
Change language