Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Grådybs</strong> <strong>tidevandsområde</strong>. Dette giver en eksport til Nordsøen på 624<br />
t/år svarende til 13,5 mio. m³.<br />
I volumenberegningerne af kystprofi let er det vurderet, at der i perioden<br />
1973 til 2003 gennemsnitligt eroderes 427.000 m³ sediment om<br />
året fra <strong>Skallingen</strong>. I sedimentbudget Vestkysten 2001 er det vurderet,<br />
at der i alt forsvinder 540.000 m³ sediment om året fra Blåvands Huk<br />
til Skalling Ende.<br />
Vanddybden i det naturlige løb i Grådyb lå før havnens etablering<br />
mellem 3,5 <strong>og</strong> 2,5 m MSLV. I dag er der uddybet til 10,3 m MSLV.<br />
Sedimentet, der kommer fra nord, ender i Grådyb. Før uddybningen<br />
skete der en materialetransport internt på deltaet, således at den sedimentmængde,<br />
der blev transporteret fra nord mod syd indgik i et<br />
naturligt kredsløb. I dag er dette kredsløb afbrudt pga. uddybningen,<br />
<strong>og</strong> deltaet er eroderet med 27 mio. m³ i perioden 1967 til 2002. Deltaet<br />
kan således ikke virke som en naturlig høfde, der beskytter eller<br />
mindsker erosionen af Skalling Ende.<br />
Skalling Endes udvikling er sammenholdt med uddybningen af Grådyb.<br />
Men det er ikke lykkedes at fi nde en direkte sammenhæng mellem<br />
Skalling Endes tilbagerykning <strong>og</strong> uddybningen.<br />
Esbjerg Havns bassiner fungerer som en fælde for fi nkornede sedimenter<br />
<strong>og</strong> i takt med, at såvel havnebassinernes areal som vanddybden<br />
i bassinerne er forøget siden havnens etablering, er oprensningsmængderne<br />
<strong>og</strong>så steget.<br />
I dag oprenses ca. 460.000 m³ materiale fra havnebassinerne som et<br />
middeltal for de sidste 10 år. 80 % af oprensningsmaterialet stammer<br />
fra Trafi khavnsområdet, mens 20 % oprenses i Fiskerihavnsområdet.<br />
I de sidste 10 år er 420.000 m³ sediment blevet klappet på klapplads<br />
E <strong>og</strong> F ud for havnen, mens ca. 10 % af den totale oprensningsmængde<br />
svarende til 40.000 m³ (hovedsageligt fra Fiskerihavnsområdet)<br />
landdeponeres, da materialerne er forurenede.<br />
Transportvejene for de sedimenter, som klappes på klapplads E <strong>og</strong> F<br />
er blevet undersøgt. Klapplads E anvendes primært i ebbeperioden,<br />
mens klapplads F benyttes i fl odperioden. Konklusionen på undersøgelsen<br />
er, at det ikke er optimalt at klappe på klapplads E omkring<br />
højvande <strong>og</strong> i de to sidste timer af ebbeperioden. På klapplads F er<br />
det ikke ideelt at klappe 1 time før lavvande <strong>og</strong> ved højvande. Hvis der<br />
klappes på disse ikke optimale tidspunkter vil sedimentet transporteres<br />
direkte tilbage til Esbjerg Havn<br />
Analyse af data<br />
51