17.07.2013 Views

Grådybs tidevandsområde og Skallingen

Grådybs tidevandsområde og Skallingen

Grådybs tidevandsområde og Skallingen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Grådybs</strong> <strong>tidevandsområde</strong>. Dette giver en eksport til Nordsøen på 624<br />

t/år svarende til 13,5 mio. m³.<br />

I volumenberegningerne af kystprofi let er det vurderet, at der i perioden<br />

1973 til 2003 gennemsnitligt eroderes 427.000 m³ sediment om<br />

året fra <strong>Skallingen</strong>. I sedimentbudget Vestkysten 2001 er det vurderet,<br />

at der i alt forsvinder 540.000 m³ sediment om året fra Blåvands Huk<br />

til Skalling Ende.<br />

Vanddybden i det naturlige løb i Grådyb lå før havnens etablering<br />

mellem 3,5 <strong>og</strong> 2,5 m MSLV. I dag er der uddybet til 10,3 m MSLV.<br />

Sedimentet, der kommer fra nord, ender i Grådyb. Før uddybningen<br />

skete der en materialetransport internt på deltaet, således at den sedimentmængde,<br />

der blev transporteret fra nord mod syd indgik i et<br />

naturligt kredsløb. I dag er dette kredsløb afbrudt pga. uddybningen,<br />

<strong>og</strong> deltaet er eroderet med 27 mio. m³ i perioden 1967 til 2002. Deltaet<br />

kan således ikke virke som en naturlig høfde, der beskytter eller<br />

mindsker erosionen af Skalling Ende.<br />

Skalling Endes udvikling er sammenholdt med uddybningen af Grådyb.<br />

Men det er ikke lykkedes at fi nde en direkte sammenhæng mellem<br />

Skalling Endes tilbagerykning <strong>og</strong> uddybningen.<br />

Esbjerg Havns bassiner fungerer som en fælde for fi nkornede sedimenter<br />

<strong>og</strong> i takt med, at såvel havnebassinernes areal som vanddybden<br />

i bassinerne er forøget siden havnens etablering, er oprensningsmængderne<br />

<strong>og</strong>så steget.<br />

I dag oprenses ca. 460.000 m³ materiale fra havnebassinerne som et<br />

middeltal for de sidste 10 år. 80 % af oprensningsmaterialet stammer<br />

fra Trafi khavnsområdet, mens 20 % oprenses i Fiskerihavnsområdet.<br />

I de sidste 10 år er 420.000 m³ sediment blevet klappet på klapplads<br />

E <strong>og</strong> F ud for havnen, mens ca. 10 % af den totale oprensningsmængde<br />

svarende til 40.000 m³ (hovedsageligt fra Fiskerihavnsområdet)<br />

landdeponeres, da materialerne er forurenede.<br />

Transportvejene for de sedimenter, som klappes på klapplads E <strong>og</strong> F<br />

er blevet undersøgt. Klapplads E anvendes primært i ebbeperioden,<br />

mens klapplads F benyttes i fl odperioden. Konklusionen på undersøgelsen<br />

er, at det ikke er optimalt at klappe på klapplads E omkring<br />

højvande <strong>og</strong> i de to sidste timer af ebbeperioden. På klapplads F er<br />

det ikke ideelt at klappe 1 time før lavvande <strong>og</strong> ved højvande. Hvis der<br />

klappes på disse ikke optimale tidspunkter vil sedimentet transporteres<br />

direkte tilbage til Esbjerg Havn<br />

Analyse af data<br />

51

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!