Grådybs tidevandsområde og Skallingen

Selve fordelingen af klit/marsk set som areal er forsøgt estimeret for
2 tidspunkter ud fra fl yfotos fra 1945 og satellitbillede fra 2000. Af
denne analyse fremgår det, at der ikke er sket ændringer af fordelingen
af klit/marsk på Skallingen. I takt med at klitten er rykket tilbage,
er der sket en tilsvarende formindskelse af marsken. Ribe Amt og
Sønderjyllands Amt (2004) fandt, at marsken på Skallingens østkyst er
eroderet med 15.000 m2 mellem 1964 og 1999.
Fordelingen af vaden er foretaget ud fra pejlinger udført i 1967 og
2002. Vaden er i denne rapport defi neret som det areal, der ligger
mellem MHV og MSLV. Beregningen viser, at der ikke er sket målelige
ændringer af vadens areal. Vaderne er i området mellem Skallingens
østkyst og Langli vokset med netto 800.000 m3 , se kort 3.
Ifølge Bartholdy et al. (2004) vil marsken følge med en havspejlsstigning
på 0,23 cm/år. Stiger havspejlsstigningen til et niveau på 0,42
cm/år, vil den centrale del af Skallingen ikke følge med, mens den
yderste del af marsken stadig vil følge med. Overstiger havspejlsstigningen
0,64 cm/år, vil marsken begynde at drukne.
Bartholdy et al. (2004) anfører, at den fortsatte vækst af marsken vil
afhænge af, om der stadig er midlertidige depoter af fi nkornet sediment
i Vadehavet. Midlertidige depoter af fi nkornet sediment er sediment
afl ejret på f.eks. vader hvor sedimentet afl ejres inden det transporteres
op på marsken. Hvis disse depoter forsvinder for eksempel
på grund af havspejlsstigningen, vil dette medføre, at der er mindre
sediment til rådighed under højvandssituationer.
6.5 Ændringer af Skalling Ende
Analysen af ændringer af Skalling Ende er foretaget ud fra gamle søkort,
fl yfotogeometriske opmålinger, luftfotoer og pejlinger.
Kystliniens beliggenhed, som den fremgår af fi gur 6.12, er de enkelte
år fastlagt ved hjælp af søkort fl yfotogeometriske opmålinger, luftfotoer
og pejlinger.
I Grådyb rapporten fra 1975 er udviklingen af Skalling Ende beskrevet
i perioden 1952 til 1975 (Esbjerg Havn, 1975). Aagaard et al. (1995)
har analyseret Skalling Endes udvikling fra 1804 til 1990. Vinter
(2003) har fremstillet en tegneserie af fl yfotoer, og ud fra disse er tilbagerykningen
af Skalling Ende beregnet.
Der er benyttet to landskabselementer:
1. Kystlinien (i dette tilfælde et dårligt valg da tidspunktet for de enkelte
fl yfotos ikke er kendt, så der kan ske en korrektion af vandstanden);
2. Vegetationsgrænsen - problemerne med denne er, at den viser en
hurtig tilbagerykning, men en langsom fremrykning. Endvidere vil
sandfl ugt være en akkumulationsform, der på fl yfotos kan tolkes
som erosion.
Analyser af Skallingen
77