Grådybs tidevandsområde og Skallingen

Højde (m DVR90)
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
Hobo Dyb
henover Langli Sand. Profi let er vist på fi gur 4.10 og beliggenheden
er angivet på tegning 8. Som det fremgår af fi gur 4.10 er der sket
en afl ejring af ca. 75 cm sand mellem 1967 og 2002. Afl ejringen på
Langli sand er på 2,14 cm/år. Dette svarer næsten til 10 gange den årlige
middelvandstandsstigning i Esbjerg Havn, der er beregnet til 0,22
cm/år, se afsnit 4.1.
Langli
Hjerting Løb
-1,5
0 500 1000 1500 2000 2500 3000
Figur 4.10 Profi l 9 tværsnit over Langli Sand fra sydvest til sydøst.
2002
1967
Aflejring
Erosion
Afstand (m)
Endvidere sker der afl ejring i Ho Bugts nordøstlige ende og i området
ned mod Knudedyb (Klyngvese Sand) langs Tjæreborg-Darum
diget, se tegning 8. De øvrige ændringer beskrives mere detaljeret i
»Ændringer af løb og dyb« Den totale afl ejring svarer til 27 mio. m3
svarende til ca. til tre fjerdedele af erosionen. Dette giver i alt en nettoerosion
på 13 mio. m³.
I Grådyb undersøgelsen (DHI, 1992) i 1992 blev øgningen af bølgehøjden
ved Sædding Strand som følge af ændringen af Skalling Ende og
Langli Sand vurderet til 19 cm. Herudover er bølgehøjden øget p.g.a
ændrede vandstandsforhold p.g.a drivhuseffekten. Det er ikke i denne
rapport foretaget en nyberegning af bølgehøjderne, men det vurderes
at Langli Sand med tiden vil øge beskyttelsen af Sædding og Hjerting
Strand, da Langli Sand beskytter den bagved liggende kyst fra samme
bølgeretninger som Skalling Ende.
4.3 Mængdeberegning for hele Grådybs tidevandsområde
Erosion og afl ejring
Der er foretaget en volumenberegning for hver meter for opmålingen
i 1967 og 2002. Efterfølgende er ændringerne mellem de to opmålinger
beregnet. Som det fremgår af tabel 4.3, er der nettoafl ejring
over 0 m DVR90 og nettoerosion under 0 m DVR90. Samme beregning
er foretaget for Lister Dybs tidevandsområde, og her ses samme
Analyse af data
36