Grådybs tidevandsområde og Skallingen

Tidevand
Tidevandet medfører, at vandstanden i Vadehavet veksler gennem
døgnet, og at der er højvande og lavvande to gange dagligt. Tidevandet
er bestemt af solen og måneds tiltrækningskræft. Ud fra analyser
kan der bestemmes en række tidevandskonstituenter. Disse "konstanter"
benyttes til at forudsige hvornår der er høj og lavvande i fremtiden.
F.eks. er der for Esbjerg bestemt over 30 tidevandskonstituenter.
De to største bidrag kommer fra Månen og benævnes M og M . De
2 4
to tidevandskonstituenter har en periode på henholdsvis 12.42 og
6.61 timer.
Tidevandet er ofte både vertikal og horisontal asymmetrisk. Ved vertikal
asymmetri er ebbe og fl odperioden ikke lige lange. Hvis M og M 2 4
er ude af fase dannes der en asymmetrisk tidevandskurve og tidevandet
bliver enten ebbe eller fl od domineret. Er den relative fase mellem
0˚ og 180˚ er tidevandet floddomineret og er den relative fase mellem
-180˚ og 0˚ er den ebbedomineret.
Vertikal asymmetri vil uundværlig medfører horisontal asymmetri da
den vandmængde der føres ind i tidevandsområdet også skal ud igen.
Da afstrømningen fra de danske åer i Vadehavet er minimal vil vandvolumen
der skal transporteres ud og ind være næsten lige stor.
Når ebbe og fl odperioderne ikke er lige lange vil der ske det at hastigheden
i den korte periode vil blive højere end i den lange periode
dette betegnes horisontal asymmetri.
Desuden vil ebbeperiodens længde være længere, jo længere ind i et
tidevandsområde man kommer på grund af modstanden i bunden og
på siderne af løbene. Som nævnt er fl odperioden i den nordligste del
af Ho Bugt 1-2 timer kortere end ebbeperioden.
Tidevandet påvirker koncentrationen af suspenderet sediment i vandsøjlen.
Dermed har tidevandsstrømmene betydning for afl ejring, transport
og erosion af sedimenter i området.
Tidevandet er med til at bringe både vand og fi nkornede sedimenter
med frem og tilbage i en konstant udveksling med Nordsøen.
Tidevandet er også med til at transportere klappede sedimenter fra
Esbjerg Havns bassiner fra klappladserne til såvel andre områder i Vadehavet
som ud af tidevandsområdet.
Sedimentologiske processer i Vadehavet
Vadehavet er en fælde for fi nkornet sediment og organiske partikler
i størrelsesordenen 0,5 til 63 µm (Pethick, 1993). Der importeres sediment
fra Nordsøen til Vadehavet på grund af en række processer
skabt af tidevandets bevægelser.
Som oftest bliver kornstørrelserne i et tidevandsområde mindre, jo
længere ind i området man kommer. I dybene og prielerne fi ndes der
næsten udelukkende sediment i sandfraktionen, da strømhastighederne
her er for høje til, at fi nkornede partikler kan afl ejres. Tidevandsfl
aderne går fra at være sandede til at blive mere og mere siltede og
lerede mod land. Denne sortering i kornstørrelserne skyldes blandt an-
Indledning
16