Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det sydligste dige i Grådyb er Darum-Tjæreborg Diget. Diget er anlagt<br />
i 1927 til 1929. Diget beskytter et 1.656 ha stort område mod<br />
oversvømmelse. Sikkerhedsniveauet er på 165 år. Diget er forstærket<br />
i 1977 til 1978 <strong>og</strong> 1993 til 1994. Ses på profi l 1 opmålt foran Darum-<br />
Tjæreborg Diget fremgår det, at der på denne lokalitet sker både<br />
afl ejring <strong>og</strong> erosion. Afl ejringen er den mest dominerende. Det vurderet,<br />
at der sker en fremrykning af kystlinien i dette område (Ribe Amt<br />
<strong>og</strong> Sønderjyllands Amt, 2005).<br />
Nordby Dige på Fanø er opdelt i en nordlig del anlagt i 1986 <strong>og</strong> en<br />
sydlig del anlagt i 1987 til 1988. Diget sikrer Nordby mod oversvømmelse<br />
fra henholdsvis nordvest <strong>og</strong> sydøst. Sikkerhedsniveauet er på<br />
200 år. De største ændringer er ændringen af sejlrenden til Nordby,<br />
mens der ikke er sket ændringer over lavvandslinien. Kysttilbagerykningen<br />
er vurderet til neutral (Ribe Amt <strong>og</strong> Sønderjyllands Amt, 2005).<br />
Forskellen mellem DNN <strong>og</strong> DVR90 er ved Esbjerg 11 cm. I 2002 blev<br />
der for hele landet beregnet en ny højvandsstatistik (Kystdirektoratet,<br />
2002):<br />
Til sammenligning er middeltidsvandstandene for 100 år, 50 år <strong>og</strong> 20<br />
angivet nedenfor.<br />
VS 20 (cm) VS 50 (cm) VS 100 (cm)<br />
DVR90 (2002) 366 392 410<br />
DNN (1997) 369 397 417<br />
Tabel: 5.3 Sammenligning af middeltidsvandstandene for 100 år, 50 år <strong>og</strong> 20 år taget<br />
fra højvandsstatistikken fra 1997 <strong>og</strong> 2002 (Kystdirektoratet, 1997 <strong>og</strong><br />
2002).<br />
Selvom forskellen mellem DNN <strong>og</strong> DVR90 er 11 cm ved Esbjerg<br />
medfører de ekstra 7,5 år ligeledes en forskel i den enkelte middeltidsvandstande.<br />
Nye stormfl oder vil påvirke middeltidsvandstandene<br />
hvorfor der er sket en stigning af VS , VS <strong>og</strong> VS mellem 1997 <strong>og</strong><br />
20 50 100<br />
2002. F.eks har orkanen i 1999 bidraget til denne øgning i middeltidsvandstandene.<br />
I afsnit 1.3 er den fremtidige havspejlsstigning angivet til henholdsvis<br />
29 <strong>og</strong> 35 cm for scenarierne B2 <strong>og</strong> A2 i år 2100. Dette indebærer en<br />
lineær havspejlsstigning pr. år på henholdsvis 0,31 cm/år <strong>og</strong> 0,37 cm/<br />
år fra 2005 til 2100. For at tage hensyn til havspejlsstigningen skal de<br />
overstående middeltidsvandstande i forbindelse med digesikkerhedsberegninger<br />
tillægges havpejlsstigningsbidraget. Vælges et middellavt<br />
scenario som B2 skal middeltidsvandstanden tillægges 6 cm, 15<br />
cm eller 31 cm for 20, 50 <strong>og</strong> 100 år. Vælges derimod klimapanelets<br />
middelhøje scenarium A2 skal middeltidsvandstanden tillægges 7 cm,<br />
18 cm eller 37 cm for 20, 50 <strong>og</strong> 100 år.<br />
DMI (2005) har endvidere estimeret middelvinden <strong>og</strong> stormstyrken<br />
frem til perioden 2071-2100 set i forhold til normalperioden 1961-<br />
1990. For Danmark gælder, at middelvinden vurderes at stige med<br />
henholdsvis 4 <strong>og</strong> 2 % for scenario A2 <strong>og</strong> B2, mens stormstyrken vurderes<br />
at tiltage med 10 % ved A2 <strong>og</strong> 1 % ved B2, se afsnit 1.3.<br />
Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb<br />
64