Grådybs tidevandsområde og Skallingen

en periode med stille vejr, dvs. over 50 % af vindhastighederne
er under 5 m/s
en stormsituation med vind fra nordvest
Klapskyernes udbredelse bestemmes ikke kun af tidevandsstrømmen
men blandt andet også af den dominerende vindretning. Vindretninger
fra sydøst og nordøst resulterer i den største udbredelse
af klapskyerne, hvilket kan forklares med at det frie stræk fra disse
vindretninger er større end vindretninger fra sydvest og nordvest. Fra
disse retninger kommer vinden over land og rammer vandet i en kort
afstand fra klappladserne. Vind fra sydvest og nordvest giver kun
anledning til en lille og lokal udbredelse af klapskyerne, se kort 2 og
tegning 11.
I stille vejr afl ejres der sediment fordelt over en større del af Grådybs
tidevandsområde. Her vil fl od- og ebbestrømmen transportere sedimentet
rundt, og sedimentationen vil ikke påvirkes af en øget eller
nedsat hastighed som følge af vindpåvirkningen.
Vind fra sydøst medfører transport af klapskyer mod Ho Bugt i nordlig
retning, hvorfor der hovedsagligt afl ejres materiale i Ho Bugt under
sydøstlig vind.
Nordøstlig vind transporterer klapskyen mod syd Knudedyb, men giver
afl ejring såvel i Ho Bugt som i Knudedyb.
Nordvestlige vinde medfører primært afl ejring i området ned mod
vandskellet til Knudedyb. I dette tilfælde vil vinden føre klapskyen
samme retning som fl odstrømmen, hvilket under fl od vil medføre en
større hastighed mod syd, end hvis der ikke var nogen vindpåvirkning.
Under storm fra nordvestlig retning vil der tillige ske en øget afl ejring
af sediment ved vandskellet til Knudedyb.
Vind fra sydvest giver relativt mindre afl ejring i Grådybs tidevandsområde.
Dette kan forklares med at vinden kommer ind over Fanø, før
den rammer klappladserne. Vinden vil derfor ikke påvirke klapskyen
på samme måde som vind fra f.eks. sydøst.
Den samlede effekt af afl ejring og erosion i hele Grådybs tidevandsområde
Afl ejringsraterne kan anvendes som en relativ indikator for, hvor sedimenterne
afl ejres. Der kan ikke regnes med absolutte størrelsesordner,
da der ikke er taget hensyn til rækkefølgen af de enkelte hændelser i
modelleringen. Det vil sige, at der er anvendt et vægtet gennemsnit af
varigheden af hver enkelt vind hændelse (se beskrivelse ovenfor). Det
betyder, at historikken i områdets sedimentdynamik ikke er simuleret.
Udover dette afhænger sedimentationsraterne også af sedimenternes
konsolidering, og hvilken densitet sedimentet tillægges.
Der er altså tale om et samspil mellem den morfologiske udvikling i
området og hydrodynamikken, men modelsimuleringerne tager ikke
højde for områdets morfologiske udvikling. Modelberegningerne giver
dog en god indikation af, hvor der forekommer blivende afl ejring i
Grådybs tidevandsområde, se fi gur 5.1.
Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb
53