Grådybs tidevandsområde og Skallingen

TBT kan nedbrydes til mindre giftige forbindelser, når der er ilt tilstede,
mens nedbrydningen ikke menes at foregå under de iltfattige forhold,
som optræder i havnebassinernes sedimenter. I den øverste lag af sedimentet
på vadefl aderne sker der desuden en nedbrydning på grund
af lysets påvirkning (fotolyse) af stoffet. Imidlertid vil lysnedbrydningen
under overfl aden være meget langsom pga. begrænset lysnedtrængning
(DHI, 2004).
Det kan meget vel tænkes, at iltning og lyspåvirkning af sedimenterne
under oprensning, klapning samt den efterfølgende gentagne afl ejring,
resuspension og transport af klapmaterialerne kan påvirke nedbrydningen
af TBT bundet til sedimenterne positivt.
PAH
Ribe Amt har ligeledes undersøgt PAH-forekomsten i sedimenterne i
Grådybs tidevandsområde. Det tyder på, at PAH'erne i området hovedsageligt
stammer fra Nordsøen.
Undersøgelsen viser, at de klappede sedimenter fra Esbjerg Havns bassiner
har en forekomst af PAHer, som ligner Nordsø- og vadefl adesedimenternes,
og tyder altså på, at PAH'erne i området hovedsageligt
stammer fra Nordsøen. Der er dog visse afvigelser mellem klapsedimenternes
PAH-sammensætning og Nordsø/vadefl adesedimenternes.
Forskellen menes at skyldes tilførsel af PAHer fra havnerelaterede aktiviteter
(Ribe Amt, 2005).
5.2 Konsekvenser af ændringer i tidevandsprismet
I det følgende er en række empiristiske sammenhænge analyseret for
at se, om der sker morfologiske ændringer i Grådybs tidevandsområde,
der skiller sig ud fra udviklingen i det øvrige Vadehav. Formlerne
er baseret på arbejde udført af Louters and Gerritsen (1994), Wang
and Weck (2002) og Bijsterbosch (2003). De benyttede parametre er
vist i bilag 1.
Sammenhæng mellem tidevandsprismet og tværsnitsarealet
på det smalleste sted i gabet.
A MSL = α A * P [formel 5.1]
Hvor AMSL er tværsnitsarealet, P er tidevandsprismet og αA 70*10-6 [m-1 ].
Resultatet af beregningerne kan ses på fi gur 5.2 og i tabel 5.1. αA er
hældningskoeffi cienten.
Som det fremgår af fi gur 5.2 ligger fl ere tidevandsområder væk fra
gennemnittet. Især Frisian Gat umiddelbart efter inddæmningen i
1967. I 1987 var både tværsnitsarealet og tidevandsprismet reduceret,
og tidevandsområdet ligger i 1987 tættere på regressionskurven.
Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb
56