Grådybs tidevandsområde og Skallingen

α fe = 0,41(-) – 0,24*10 -9 [m -2 ] * A bassin [formel 5.4]
Resultatet af denne udregning er, at Grådybs tidevandsområde er for
stort i forhold til arealet af vaderne. Grådyb har altså for lidt vade i
forhold til tidevandsprismet.
Benyttes blot forholdet mellem arealet af vaderne og tidevandsbassinet
placerer Grådyb sig som Lister Dyb under de andre tidevandsområder.
Det fremgår af Duijts (2002), at fl ere andre tidevandsområder
viser samme tendens.
De ovenstående sammenhænge er udviklet af hollænderne og gælder
primært for det Europæiske Vadehav. Flere af paramenterne tyder på
at Grådybs tidevandsområde er ude af ligevægt. Da kun to af i alt fi re
tidevandsområder i den danske del af Vadehavet er analyseret vil det
være mere sikkert at vente med den endelig konklusion når alle 4 områder
kan analyseres under et. Endvidere er det spørgsmålet, om disse
sammenhænge siger noget om, hvad der sker under en havspejlsstigning.
Da havspejlsstigningen er i gang, er det ikke muligt at påvise om de
enkelte tidevandsbassiner er eller ikke er i ligevægt. De ovenstående
sammenhænge viser blot, om de enkelte tidevandsområder i Vadehavet
udvikler sig på samme måde. Dette er for øjeblikket ikke tilfældet
for bl.a. Grådyb.
5.3 Konsekvenser af forøgelsen af havspejlsstigningen
I de senere år har hollænderne udviklet fl ere forskellige modeller til
analyse af, hvad der sker med laguner/ tidevandsområder under havspejlsstigning.
(Duijts, 2002) (Wang and Weck, 2002), (Bijsterbosch,
2003). Empiriske formler er basis for alle disse modeller, og det
antages generelt, at der fi ndes en morfologisk ligevægt, og at tidevandsområderne
vil søge tilbage til denne ligevægt efter/under en
havspejlsstigning.
Det store spørgsmål vedrørende morfologisk ligevægt er, om der er tilstrækkeligt
sediment til rådighed til at følge med havspejlsstigningen
(Duijts, 2002).
Bijsterbosch (2003) har påvist med ASMITA-modellen, 1-elementmodellen
(kun løbet er analyseret), at tidevandsområdet vil nærme sig en
dynamisk ligevægt under en konstant havspejlsstigning, mens en øget
havspejlsstigning til slut vil ende med, at tidevandsområdet drukner.
2-elementmodellen medtager både vaden og løbet. I denne model
øges løbets volumen med øget havspejlsstigning. Samtidig aftager volumen
af vaden. Denne forskel vil påvirke det tørre og våde volumen.
Modellen viser endvidere, at det er volumen af vaden, der er den mest
afgørende faktor for om tidevandsområdet er ved at drukne.
I 3-elementmodellen medtages både vaden, løbet og ebbedeltaet.
Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb
60