17.07.2013 Views

Grådybs tidevandsområde og Skallingen

Grådybs tidevandsområde og Skallingen

Grådybs tidevandsområde og Skallingen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

α fe = 0,41(-) – 0,24*10 -9 [m -2 ] * A bassin [formel 5.4]<br />

Resultatet af denne udregning er, at <strong>Grådybs</strong> <strong>tidevandsområde</strong> er for<br />

stort i forhold til arealet af vaderne. Grådyb har altså for lidt vade i<br />

forhold til tidevandsprismet.<br />

Benyttes blot forholdet mellem arealet af vaderne <strong>og</strong> tidevandsbassinet<br />

placerer Grådyb sig som Lister Dyb under de andre <strong>tidevandsområde</strong>r.<br />

Det fremgår af Duijts (2002), at fl ere andre <strong>tidevandsområde</strong>r<br />

viser samme tendens.<br />

De ovenstående sammenhænge er udviklet af hollænderne <strong>og</strong> gælder<br />

primært for det Europæiske Vadehav. Flere af paramenterne tyder på<br />

at <strong>Grådybs</strong> <strong>tidevandsområde</strong> er ude af ligevægt. Da kun to af i alt fi re<br />

<strong>tidevandsområde</strong>r i den danske del af Vadehavet er analyseret vil det<br />

være mere sikkert at vente med den endelig konklusion når alle 4 områder<br />

kan analyseres under et. Endvidere er det spørgsmålet, om disse<br />

sammenhænge siger n<strong>og</strong>et om, hvad der sker under en havspejlsstigning.<br />

Da havspejlsstigningen er i gang, er det ikke muligt at påvise om de<br />

enkelte tidevandsbassiner er eller ikke er i ligevægt. De ovenstående<br />

sammenhænge viser blot, om de enkelte <strong>tidevandsområde</strong>r i Vadehavet<br />

udvikler sig på samme måde. Dette er for øjeblikket ikke tilfældet<br />

for bl.a. Grådyb.<br />

5.3 Konsekvenser af forøgelsen af havspejlsstigningen<br />

I de senere år har hollænderne udviklet fl ere forskellige modeller til<br />

analyse af, hvad der sker med laguner/ <strong>tidevandsområde</strong>r under havspejlsstigning.<br />

(Duijts, 2002) (Wang and Weck, 2002), (Bijsterbosch,<br />

2003). Empiriske formler er basis for alle disse modeller, <strong>og</strong> det<br />

antages generelt, at der fi ndes en morfol<strong>og</strong>isk ligevægt, <strong>og</strong> at <strong>tidevandsområde</strong>rne<br />

vil søge tilbage til denne ligevægt efter/under en<br />

havspejlsstigning.<br />

Det store spørgsmål vedrørende morfol<strong>og</strong>isk ligevægt er, om der er tilstrækkeligt<br />

sediment til rådighed til at følge med havspejlsstigningen<br />

(Duijts, 2002).<br />

Bijsterbosch (2003) har påvist med ASMITA-modellen, 1-elementmodellen<br />

(kun løbet er analyseret), at <strong>tidevandsområde</strong>t vil nærme sig en<br />

dynamisk ligevægt under en konstant havspejlsstigning, mens en øget<br />

havspejlsstigning til slut vil ende med, at <strong>tidevandsområde</strong>t drukner.<br />

2-elementmodellen medtager både vaden <strong>og</strong> løbet. I denne model<br />

øges løbets volumen med øget havspejlsstigning. Samtidig aftager volumen<br />

af vaden. Denne forskel vil påvirke det tørre <strong>og</strong> våde volumen.<br />

Modellen viser endvidere, at det er volumen af vaden, der er den mest<br />

afgørende faktor for om <strong>tidevandsområde</strong>t er ved at drukne.<br />

I 3-elementmodellen medtages både vaden, løbet <strong>og</strong> ebbedeltaet.<br />

Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb<br />

60

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!