17.07.2013 Views

Grådybs tidevandsområde og Skallingen

Grådybs tidevandsområde og Skallingen

Grådybs tidevandsområde og Skallingen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Trafi khavneområdet Fiskerihavneområdet Landdeponi<br />

Periode m³ % m³ % m³ %<br />

1981-1990 296.219 80 71.421 20 0 0<br />

1993-2002 362.254 79 52.847 12 40.849 9<br />

1979-2002 326.996 81 57.708 15 18.284 4<br />

Tabel 4.8 Fordelingen af det klappet materiale i to forskellige 10 års perioder samt<br />

hele opgørelsesperioden.<br />

Da depotkapaciteten i det eksisterende depot er ved at være brugt<br />

op, planlægger Esbjerg Havn <strong>og</strong> Kystdirektoratet at etablere et nyt<br />

depot for havnesediment i løbet af 2006. Man regner med at deponere<br />

ca. 60.000 m³ sediment årligt i det ny depot til forskel fra de<br />

nuværende ca. 40.000 m³ årligt. Forskellen skyldes, at der p.t. ikke<br />

renses op i et enkelt område af havnen (Oliebroerne) pga. manglende<br />

depotkapacitet.<br />

Klappladser<br />

Klappladserne i Grådyb har en lang historie. De enkelte klappladser<br />

ses på tegning 7. Tegningen viser nuværende <strong>og</strong> historiske klappladser<br />

i <strong>Grådybs</strong> <strong>tidevandsområde</strong>. Positionerne for klappladserne Købmandssand<br />

<strong>og</strong> Grisen er omtrentlige positioner.<br />

I dag er det primært klappladserne E <strong>og</strong> F, der benyttes til havnesediment,<br />

mens 2b, 3b samt Våde Bjælke benyttes til oprenset sediment<br />

fra Grådyb. (Statshavneadministrationen, Esbjerg, 1993).<br />

Klappladserne E <strong>og</strong> F har været anvendt siden 1976 til oprenset havnesediment.<br />

E anvendes primært i ebbeperioden, mens F anvendes i<br />

fl odperioden. (Statshavneadministrationen, Esbjerg, 1993).<br />

DHI (2005) har fulgt transportvejene af det klappede sediment over<br />

en tidevandsperiode uden vindpåvirkning. Det fremgår af rapporten,<br />

at det ikke er optimalt at klappe på klapplads E omkring højvande <strong>og</strong><br />

de to sidste timer af ebbeperioden hvis sedimentet ikke skal transporteres<br />

direkte tilbage i havnen. For klapplads F gælder, at det ikke er<br />

optimalt at klappe 1 time før lavvande <strong>og</strong> ved højvande. Hvis der klappes<br />

på disse tidspunkter vil sedimentet transporteres direkte tilbage til<br />

Esbjerg Havn<br />

Klappladsen »Købmandssand« var i brug i ca. 25 år fra efter krigen <strong>og</strong><br />

frem til 1976. Der er kun klappet i fl odperioden. (Statshavneadministrationen,<br />

Esbjerg, 1993).<br />

Klapplads Grisen har været benyttet til både oprenset sediment <strong>og</strong><br />

uddybningsmateriale fra Grådyb. De sidste klapninger er foretaget i<br />

1980’erne. Herefter er havnesediment fra bassiner klappet på E <strong>og</strong> F.<br />

(Statshavneadministrationen, Esbjerg, 1993).<br />

Klappladserne 2 <strong>og</strong> 3 i Nordsøen er ændret fl ere gange. Den seneste<br />

placering er uden for 10 meter kurven (Statshavneadministrationen,<br />

Esbjerg, 1993).<br />

Analyse af data<br />

49

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!