Grådybs tidevandsområde og Skallingen

kyst ned mod Skalling Ende. I perioder med høj erosion på Skallingens
vestkyst ses ligeledes et større oprensningsbehov i Grådyb.
Den gennemsnitlige tilbagerykning af Skallingens kystprofi l er 6,8 m/
år. De største frem- og tilbagerykninger forekommer i perioden 1972
til 1983 og er specielt store mellem 1978 og 1981. Ændringer i vindretningen
i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne er
sandsynligvis en af hovedårsagerne til, at der sker en voldsom tilbagerykning
af den sydligste vestkystlinie på Skallingen.
Klitten på Skallingen rykker tilbage med en gennemsnithastighed på 5
m/år. Klitten i den sydlige del af Skallingen viser tydelig dog fremrykning.
F.eks rykker klitten i det sydligste profi l frem med 7,9 m/år. Samtidig
rykker det indre strandplansprofi l tilbage med 9,8 m/år. Hvorfor
det samlede profi l forstejles.
Dominerende vindretninger fra sydvest ser ud til at gavne kystprofi let
på Skallingen. Især klitten og strandprofi let vokser på den sydlige del
som følge af den ændrede vindretning. Det vurderes, at klitten i den
nordlige del af Skallingen ikke vil forsvinde. Klitten vil blive lavere, og
vil rulle ind over marsken, hvis den ikke bliver hindret af menneskelig
aktivitet så som tilplantning.
Kystdirektoratet har fulgt kystudviklingen på Skallingen siden 1969.
Overordnet set sker der en erosion af Skallingen, og der er bekymring
i lokalbefolkningen for, at tilbagerykningen af Skallingen kan påvirke
oversvømmelses-beskyttelsen nord for Esbjerg. Et formål med projektet
var derfor også at behandle denne problematik. Forøgelsen af
højden og volumen af Langli Sand skønnes at have en positiv effekt
på kystbeskyttelsen af Sædding og Hjerting Strand, da Langli Sand
beskytter den bagvedliggende kyst fra samme bølgeretninger som
Skalling Ende.
Analysen af Skalling Ende viser at der ikke kun er én årsag til at Skalling
Ende rykker tilbage. Flere faktorer spiller ind på tilbagerykningen
og der er derfor ikke fundet en høj korrelation mellem erosion af Skalling
Ende og uddybningen af Grådyb.
Den reducerede volumen af Tørre Bjælke har medført at bølger fra
sydlige retninger har større mulighed for at erodere Skalling Ende. Uddybningen
af Grådyb har derfor haft betydning for tilbagerykningen
af Skalling Ende, da øget uddybning har reduceret ebbedeltaets størrelse.
Analysen viser samtidig at storme og dominerende vindretninger
der kommer fra mere sydlige retninger er med til at øge erosion af
Skalling Ende.
2.3 Havspejlsstigning
Et af formålene med projektet har været at analysere, hvad der sker
med Grådybs tidevandsområde som følge en forøget havspejlsstigning.
Fokus er lagt på oprensning og deponering af sediment, digesikkerhed,
samt forlands- og prieludvikling.
Konklusion
20