Grådybs tidevandsområde og Skallingen

Højde (m DVR90)
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
meter i højden, og er desuden blevet bredere. Klitten er nu kun 1 m
lavere, end klitterne på den nordlige del af Skallingen. Dette profi l er
det eneste, der har fremrykning i både 1983-1993 og 1993-2003. I
det sidste årti rykker klitten frem med 7,9 m/år. Som det fremgår af
fi gur 6.11, er der dannet en lav forklit på ca. 100 m.
0
900 950 1000 1050 1100 1150 1200 1250 1300 1350 1400 1450 1500
Figur 6.11: Profi l 6440 set mod syd. Nordsøen til højre.
1990
2002
Afstand (m)
I de 4 nordligste profi ler rykker klitten tilbage. Den yderste klitrække
er væk eller meget smal. Samtidig ses eksempler på, at der kan være
afl ejret op til 4 m sand bag klitten fra 1990. Det fremgår tydeligt af
fi gur 6.6 til 6.11, at de største ændringer sker i den yderste klitrække.
Forklaringen på den positive udvikling af klitten i profi l 6430 og 6440
skal ses i den brede strand. En bred strand giver mulighed for, at
vinden kan opsamle en større mængde sand, der så kan samle sig i
klitter. Højden af stranden har ligeledes betydning, da stranden gerne
skal være tør. Davidson-Arnott et al. (1997) har påvist, at den langsgående
sedimenttransport på stranden på Skallingens vestkyst kan give
æoliske transportrater på samme niveau som for tørt strandsand. En
mere sydlig eller sydvestlig vindretning vil alt andet lige forøge muligheden
for æolisk transport af sand op i klitten eller til den bagerste
tørre del af stranden.
6.4 Ændringer af marsken og vade
Ændringer af Skallingens marsk og vade er sket meget langsomt. I
1983 fandt Bartholdy (1983), at marsken voksede med ca. 1,5 mm/år.
I 2004 fandt Ribe Amt og Sønderjyllands Amt (2004), at afl ejringsraten
var mellem 1,3 mm/år og 5,4 mm/år. Da usikkerhederne for nivellement
og den fotogeometrisk opmåling fra 1990 langt overstiger
dette, har det ikke været muligt at eftervise disse beregninger.
Analyser af Skallingen
76