Grådybs tidevandsområde og Skallingen

AFSNIT 56
6 Analyser af Skallingen
6.1 Beskrivelse af Skallingen
Skallingen er en halvø beliggende i den nordlige del af det Danske
Vadehav. Nogle kilder f.eks. Aagaard et al. (1995) benytter dog betegnelsen
odde frem i stedet for halvø. Skallingen er afgrænset mod
nordvest af Grønningen, der ligger nord for Høje Knolde og vejen ud
på Skallingen, se fi gur 6.1. Skallingen er i dag en del af et barrieresystem
med fl ere barriereøer, der danner første kæde ud mod Nordsøen
se afsnit 1.2.
Skallingen er en ren marin afl ejring. De underliggende lag fra før istiden
sluttede ca. 10.000 år siden, ligger ca. 10 til 20 meter under det
nuværende havspejl (Bartholdy & Pejrup, 1994). Indenfor de sidste
3000 år vides meget lidt om, hvordan kystudviklingen har været syd
for Blåvands Huk.
Det antages, at kystlinien løb langs »Sønderside« i Middelalderen dvs.
langs det vi i dag kalder Havnegrøften, se fi gur 6.1. Langli, der ligger
i forlængelse af denne kystlinie, skulle i så fald være den »gamle Skalling
Ende«. Denne kystlinie passer ligeledes med positionen af Manø
og Jordsand mod syd (Bygd, 1993).
Skallingen, - som vi kender den i dag, - anslås af geologer og geografer
at være dannet inden for de seneste 400 år. Dette er i modstrid
med den klassiske barriereteori, ifølge hvilken man må formode, at
den sydlige del af Skallingen var dannet langt tidligere end for 400 år
siden (Larsen og Leth, 2001), (Aagaard et al., 1995).
Forskere - især fra Geografi sk Institut - har gennem tiderne beskæftiget
sig med Skallingens udvikling ud fra gamle landkort, søkort, pejlinger
og fl yfotos.
På Johannes Meyers kort fra 1654 ses Skallingen som et højsande
med enkelte klitter, der sandsynligvis er forstadiet til Skalling Knolde
og Svenske Knolde (Aagaard et al., 1995). De høje klitpartier, Høje
Analyser af Skallingen
66