Grådybs tidevandsområde og Skallingen

More documents

Recommendations

Info

Esperance Bugt 6390 Havnegrøften Højeknolde 6400 Knolde og Svenske Knolde stammer derfor formentlig helt tilbage til Skallingens dannelse. Svenskeknolde 6410 6420 Olieknolde 6430 6440 Sibirien Nyland Sørens Knolde Skalling Ende Tørrebjælke Langli Figur 6.1 Skallingens beliggenhed. Kort og Matrikelstyrelsen (2001) Det ses på Videnskabernes Selskabernes kort fra 1804, at Skallingen på dette tidspunkt er dannet i nogenlunde den form, vi kender i dag, og der ses fl ere klitter på kortet. Ifølge Tougaard og Messenburg (1978) samt Aagaard et al. (1995) begyndte vegetationen først for alvor at indvandre på Skallingen omkring år 1900. Før denne tid var området et højsande uden vegetation, og landskabet lignede det man i dag fi nder på Sørens Jessens Sand, se foto. Foto 1 Indsejlingen til Grådybs tidevandsområde. Til højre ses Sørens Jessens Sand til venstre Skalling Ende, midtfor Langli Sand. Analyser af Skallingen 67
Tilbagerykning (m) 25 20 15 10 5 0 Davis et al. (1997) har foretaget boringer tværs gennem Skallingen i to profi ler. Disse boreprofi ler viser, at der i en afstand fra Skallingens vestkystlinie på 1 til 1,5 km ikke er tegn på underliggende tidale lag. Boringerne viser, at denne del af Skallingen udelukkende består af strand eller kystnære afl ejringer samt afl ejringer fra overskylstunger. Boringerne går dog kun ned i ca. - 3 m DVR90. Dette stemmer overens med teorier om, at Skallingen først er dannet som en lang sandtange og i mindre grad er rullet ind som en barriere ø. 6.2 Ændringer af kystprofi let Kystprofi let er i denne analyse defi neret som profi let fra + 5 til - 6 m DVR90. Grænserne er valgt som følge af analyser af dybdekurvernes udvikling i perioden, og kystprofi let dækker næsten alle profi ler i alle årene. Kystprofi let er opdelt i tre delprofi ler: Et der repræsenterer stranden (0 til +2 DVR90); et der dækker det indre strandplan -6 til 0 DVR90; og et som dækker klitten (+2 til +4 m DVR90). Klittens udvikling er beskrevet mere indgående i en analyse af klitten, se afsnit 6.3. Alle analyser af profi ltilbagerykningen er foretaget i fi re perioder: 1973 til 1983, 1983 til 1993, 1993 til 2003 og endelig 1973 til 2003. Analyse af volumen er foretaget af fi re perioder, der ligger tæt på ovenstående: 1972-1983, 1983-1992, 1992-2002, og 1972 til 2002. Årsagen til de ændrede perioder er beregningsteknisk. Da hele profi let ikke er målt i 1973 og 1993 samt 2003 er disse ændret til henholdsvis 1972, 1992 og 2002. Den generelle udvikling af alle profi ler fra + 5 til - 6 m DVR90, i hele perioden 1973 til 2003 viser, at der sker en øget tilbagerykning fra nord mod syd, se fi gur 6.2. Den gennemsnitlige tilbagerykning af Skallingen er på 6,8 m/år. Tilbagerykningen i de enkelte liner og årtier er ikke jævn. I visse perioder er der fremrykning af profi let, mens der i andre perioder sker en tilbagerykning, se fi gur 6.2. 1973-1983 1983-1993 1993-2003 6390 6400 6410 6420 6430 6440 6390-6440 Figur 6.2 Kystprofi lets tilbagerykning, se profi lernes beliggenhed på fi gur 6.1. Bemærk at de sidste tre søjler dækker hele Skallingen. Profil Analyser af Skallingen 68
Page 2 and 3:
Projekt Morfologisk udvikling i Vad
Page 4 and 5:
INDHOLD Indholdsfortegnelse Forkort
Page 6 and 7:
FORKORTELSER DHI: Dansk Hydraulisk
Page 8 and 9:
4.16 Sedimentbudgettet for fi nkorn
Page 10 and 11:
TEGNINGER 1 Pejleplan 1967 2 Pejlep
Page 12 and 13:
tidevandsområde, hvorimod der i Ho
Page 14 and 15:
Loer: Loer er en betegnelse for tid
Page 16 and 17:
Under den seneste istid Weichsel (t
Page 18 and 19:
Af tabel 1.1 ses, at høj befolknin
Page 20 and 21: det, at strømhastighederne reducer
Page 22 and 23: 460.000 m² sediment fra havnen år
Page 24 and 25: Der foregår en relativ havspejlsst
Page 26 and 27: Flyfotogrammeteriske opmålinger Fl
Page 28 and 29: inkluderer sedimentkarakteristika f
Page 30 and 31: cm DVR90 25 20 15 10 5 0 -5 -10 -15
Page 32 and 33: m DVR90 -50 -60 -70 -80 -90 -100 -1
Page 34 and 35: Mia. (J/m)/år 800 750 700 650 600
Page 36 and 37: Figur 4.7 Pejleplan over opmåling
Page 38 and 39: Differensen Figur 4.9 Differensplan
Page 40 and 41: tendens med erosion under 0 m DVR90
Page 42 and 43: Højde (m DVR90) 0,0 -0,5 -1,0 -1,5
Page 44 and 45: Højde (m DVR90) 0 -1 -2 -3 -4 -5 -
Page 46 and 47: opstillet sedimentbudget for fi nko
Page 48 and 49: Dybde m MSLV 0 -1 -2 -3 -4 -5 -6 -7
Page 50 and 51: 1873 1910 1922 Oprensningsbehovet e
Page 52 and 53: Trafi khavneområdet Fiskerihavneom
Page 54 and 55: Grådybs tidevandsområde. Dette gi
Page 56 and 57: en periode med stille vejr, dvs. ov
Page 58 and 59: vadehavet, men jo større havspejls
Page 60 and 61: Tværsnitsareal af det smalleste st
Page 62 and 63: Sammenhængen mellem løbets vandvo
Page 64 and 65: 3-elementmodellen viser det samme s
Page 66 and 67: 5.4 Beskrivelse af digesikkerhed i
Page 68 and 69: Konsekvensen af at middelvinden sti
Page 72 and 73: -4 til +4 DVR90 6390* 6400 6410 642
Page 74 and 75: Tilbagerykning (m) 25 20 15 10 5 0
Page 76 and 77: Højde (m DVR90) tilbagerykning i d
Page 78 and 79: Højde (m DVR90) 12 11 10 9 8 7 6 5
Page 80 and 81: Selve fordelingen af klit/marsk set
Page 82 and 83: Afstand fra 1804/1945 position (m)
Page 84 and 85: ud på at uddybningen medfører en
Page 86 and 87: Referencer Referencer Aagaard, T.,
Page 88 and 89: Larsen, B. og Leth, J.O. (2001): Ge
Page 90: Bilag 2 Karakteristiske data Grådy
show all

Grådybs tidevandsområde og Skallingen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?