Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Grådybs tidevandsområde og Skallingen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ud på at uddybningen medfører en reduktion af ebbedeltaet, da den<br />
naturlige sedimenttransport internt på deltaet afbrydes på grund af<br />
uddybningen hvorved alt sedimentet fra nord ender i Grådyb <strong>og</strong> ikke<br />
på Tørre Bjælke.<br />
Sedimentomsætningen på ebbedeltaet foregår ved at sedimenttransporten<br />
der kommer fra nord <strong>og</strong> nordvest drejes ind omkring Skalling<br />
Ende, her møder den ebbestrømmen fra Hobo Dyb der fører sedimentet<br />
mod Grådyb, da dybet breddes ud falder transportkapaciteten,<br />
hvilket medføre at sedimentet kan afl ejres. Uddybningen medfører<br />
d<strong>og</strong> at n<strong>og</strong>et af dette sediment fjernes således at der ikke sker en opbygning<br />
af deltaet.<br />
Vinther (2003) har påvist at en del af sedimentet fra Skalling Ende<br />
transporteres til Langli Sand. Her afl ejreres sedimentet hvilket med<br />
medfører en nettoakkumulation som nu danner et højsande.<br />
Som det fremgår af ovenståede er der ikke kun én årsag til Skalling<br />
Endes tilbagerykning. Der fi ndes derfor ikke n<strong>og</strong>en direkte sammenhæng<br />
mellem erosionen af Skalling Ende <strong>og</strong> uddybningen da<br />
reduktionen af ebbedeltaet ikke sker fra den ene dag til den anden.<br />
Endvidere er det påvist at storme samt perioder med den dominerende<br />
vindretning fra sydvest kan have stor indfl ydelse på Skalling<br />
Endes udvikling da den reducerede Tørre Bjælke giver bølger fra vest<br />
<strong>og</strong> sydvest større mulighed for at erodere Skalling Ende <strong>og</strong> dermed<br />
forstærke udviklingen.<br />
6.6 Samlet vurderingen af den fremtidige udvikling<br />
af <strong>Skallingen</strong><br />
De største ændringer i kystprofi let sker tæt på Skalling Ende. Variationen<br />
er d<strong>og</strong> aftagende, <strong>og</strong> mellem 1993 til 2003 er der ikke samme<br />
variation af tilbagerykningen af kystprofi let. Den gennemsnitlige<br />
tilbagerykning er på 6,8 m/år. De største frem- <strong>og</strong> tilbagerykninger<br />
forekommer i perioden 1972 til 1983 <strong>og</strong> er specielt stor mellem 1978<br />
<strong>og</strong> 1981. Ændringer i vindretninger i slutningen af 1970’erne <strong>og</strong> begyndelsen<br />
af 1980’erne samt stormen i 1981 er sandsynligvis en af<br />
hovedårsagerne til, at der sker en voldsom tilbagerykning af Skalling<br />
Ende i den sydligste vestkystlinie på <strong>Skallingen</strong>.<br />
Selve klitten på <strong>Skallingen</strong> rykker tilbage med en gennemsnithastighed<br />
på 5 m/år. Klitten i den sydlige del af <strong>Skallingen</strong> viser tydelig fremrykning.<br />
I det sydligste profi l er der i det sidste årti sket en fremrykning<br />
af klitten på 7,9 m/år. Samtidig rykker det indre strandplanprofi l<br />
tilbage med 9,8 m/år. Dette medfører, at det samlede profi l forstejles.<br />
Dominerende vindretninger fra sydvest ser ud til at gavne kystprofi let.<br />
Især klitten <strong>og</strong> strandprofi let vokser på den sydlige del af <strong>Skallingen</strong><br />
som følge af den ændrede vindretning. Den brede strand på den sydlige<br />
del af <strong>Skallingen</strong> medfører, at de æoliske kræfter får optimale betingelser.<br />
Det vurderes, at klitten i den nordlige del af <strong>Skallingen</strong> ikke<br />
vil forsvinde. Klitten vil blive lavere, men med tiden fi nde en ligevægt<br />
Analyser af <strong>Skallingen</strong><br />
81
Change language