Grådybs tidevandsområde og Skallingen

4.8 Samlet vurdering af udviklingen i Grådyb
tidevandsområde
Middelvandstanden er i Esbjerg Havn steget med 9 cm de sidste 100
år. Inden for de sidste 35 år har stigningen været på 0,22 cm/år. I
regeringens klimapanel har man vurderet, at vandstanden i år 2100
vil være steget mellem 29 og 35 cm i forhold til i dag. Den laveste
stigning medfører kun en lille forøgelse i forhold til stigningen mellem
1973 til 2004, mens den største stigning på 35 cm medfører, at vandstanden
skal stige med en hastighed, der er 4 gange større end i dag.
Middelhøjvandet er i perioden 1889 til 2004 steget med 0,17 cm/år,
mens middellavvandet er ændret med -0,04 cm/år. Ses på perioden
mellem de to pejlinger, dvs. fra 1967 til 2002, er middelhøjvandet
steget fra 0,73 m DVR90 til 0,79 m DVR90 altså en stigning på 6 cm.
Middellavvandet er derimod faldet med 1 cm fra -0,77 til -0,78. Middelspringtidslavvande
er også analyseret, og her er der sket et fald på
2 cm i samme periode.
Tidevandsstørrelsen er ligeledes analyseret. Her er der sket en stigning,
der ligger tæt på middelvandstanden. For hele perioden 1889
til 2004 er stigningen på 0,22 cm/år, mens stigningen er 0,26 cm/år
mellem 1967 og 2002. Tidevandet ved Esbjerg er ebbedomineret med
fl odperiode der er ca. 30 minutter længere end ebbeperioden.
Med drivhuseffekten er der meget tale om, at stormfrekvensen vil
blive større. I denne rapport er de 25 højeste højvander registeret for
at se, hvordan disse hændelser fordeler sig over de sidste 100 år. Analysen
har vist, at 2/3 dele af de 25 højeste højvander har fundet sted i
de sidste 50 år. Om dette skyldes målefrekvens, stormfrekvens eller en
drejning af den dominerende vindretning, kan ikke verifi ceres.
Energien af bølger og vind er vigtige parametre ud over tidevandet. I
Vadehavet ud for Fanø er bølgeenergifl uxen ca. 50 % af bølgeenergifl
uxen ved Fjaltring på Vestkysten.
Vindmålinger i Vadehavet kan indikere, om der er perioder med mere
eller mindre vind. Problemet med vindmålingerne er mange. Vinden
er målt siden 1910, men på fl ere forskellige lokaliteter. Sammenligningen
af selve energien fra disse tre målestationer er vanskelig, og det
er derfor ikke muligt at gengive en samlet tidsserie. Dog er der sket en
ændring i, hvilke vindretninger den dominerende vindenergi kommer
fra. Frem til 1984 var de dominerende vindretninger vest og nordvest.
Mellem 1984 og 1998 oversteg vindenergien fra sydvest vindenergien
fra nordvest.
Ændringerne i Grådybs tidevandsområde er visse steder store, andre
steder små. Erosionen sker hovedsalig under 0 m DVR90, og især
dybene bliver dybere. I alt er der en nettoerosion på 13 mio. m³. Aflejringen
pr. m² er størst mellem 2 og 5 m DVR90. Dette medfører, at
der på forlandet sker en nettoafl ejring, mens der på vader og i dyb og
prieler sker en nettoerosion. Samtidig er det vanddækkede areal vokset
med 2 %. Af sedimentbudgettet fremgår det, at der er en nettoaflejring
af sand på 23* 10³ t/år og en nettoerosion på 647* 10³ t/år i
Analyse af data
50