Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Grådybs tidevandsområde og Skallingen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1000 m³/år<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
1979<br />
1980<br />
1981<br />
1982<br />
1983<br />
1984<br />
Siden havnen blev bygget, har det været nødvendigt at foretage oprensninger<br />
af havnebassinerne.<br />
Udbygning af havnen har medført, at større <strong>og</strong> større sedimentmængder<br />
skal fjernes fra havnebassinerne. Årsagen til dette er, – udover at<br />
havnebassinernes areal er blevet forøget, - at bassinerne løbende er<br />
blevet uddybet i takt med uddybningen af sejlrenden.<br />
Havnen opdeles i Fiskerihavnsområdet der består af bassin 1, 2, 4, 5<br />
<strong>og</strong> 6, <strong>og</strong> i Trafi khavnsområdet der består af Trafi khavnen herunder<br />
Oliebroerne, Færgehavnen, Dokhavnen, Sønder- <strong>og</strong> Østerhavn samt<br />
Tauruskaj <strong>og</strong> Australienkaj, se tegning 11.<br />
Oprensning af Esbjerg Havn <strong>og</strong> klapning i Vadehavet<br />
Hovedparten af de oprensede sedimenter tilføres Vadehavet, da de<br />
klappes i området nord <strong>og</strong> øst for Fanø som beskrevet nedenfor.<br />
Mængden af klappet materiale har gennem de seneste 25 år varieret<br />
mellem 220.000 m3 <strong>og</strong> 575.000 m3 med et gennemsnit på 420.000<br />
m3 for de sidste 10 år se fi gur 4.19.<br />
1985<br />
1986<br />
1987<br />
1988<br />
1989<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
Oprensning i trafikhavn<br />
Oprensning i fiskerihavn<br />
Landdeponi<br />
Figur 4.19 Oprenset sediment Esbjerg Havn 1979-2004 Der er en vis usikkerhed omkring mængden af landdeponeringsmængden<br />
i 1992.<br />
Som det fremgår af tabel 4.8 <strong>og</strong> fi gur 4.19, er oprensningen størst i<br />
Trafi khavnsområdet. Gennemsnitligt oprenses ca. 80 % af den samlede<br />
materiale i denne del af havnen. Siden 1991 har klaptilladelserne<br />
indeholdt krav om deponering på land.<br />
Det mest forurenede havnesediment - svarende til 40.000 m³ (ca. 10<br />
% -se tabel 4.8) af den samlede oprensningsmængde – pumpes i dag<br />
fra oprensningsfartøjet ind i fi re tørrefelter, hvorfra det efter tørring<br />
opgraves <strong>og</strong> bringes i slutdepot.<br />
Det forurenede sediment kommer hovedsagelig fra bassin 1 <strong>og</strong> 2<br />
samt 4 <strong>og</strong> 5, se tegning 11. Før 2002 var det kun sediment fra Fiskerihavnsområdet,<br />
der blev deponeret på land. Fra 2002 er det <strong>og</strong>så<br />
sediment fra Trafi khavnsområdet (Oliebroerne) <strong>og</strong> Dokhavnen, der<br />
deponeres på land.<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
Analyse af data<br />
48
Change language