Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Grådybs tidevandsområde og Skallingen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Højde (m DVR90)<br />
2<br />
0<br />
-2<br />
-4<br />
-6<br />
-8<br />
-10<br />
-12<br />
-14<br />
-16<br />
-18<br />
Grådyb<br />
1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0<br />
Figur 4.13 Profi l 3 viser Grådyb syd for Langlisand.<br />
2002<br />
1967<br />
Aflejring<br />
Erosion<br />
Syd<br />
Afstand (m)<br />
I profi l 6 <strong>og</strong> 7 ses afl ejring mod Fanø, <strong>og</strong> dybet er fl yttet mod nordøst.<br />
Grådyb er i disse to profi ler blevet 1 til 2 meter dybere især i den østlige<br />
del af profi let. I profi l 8 er der ingen ændring af dybden, men der<br />
er sket en forøgelse af tværsnittet. Profi let ligger tværs over klapplads<br />
E. I profi l 9 til 11 ses profi ler ud for Esbjerg Havn. Det generelle billede<br />
er, at uddybningen sker ned til en ny dybde, <strong>og</strong> at der sker afl ejring i<br />
den vestlige del af profi let.<br />
I profi l 12 <strong>og</strong> 13 sker der ingen ændringer af dybets beliggenhed. Kun<br />
dybden ændres, <strong>og</strong> især er der sket en uddybning i profi l 13.<br />
I profi l 14 ses uddybningen foran Australien Kaj, hvor de store skibe<br />
ligger ved ydersiden af havnen, se tegning 6 <strong>og</strong> 11. I profi l 15 ses i<br />
2002 et stort hovedløb, der i 2002 mere eller mindre er vokset sammen<br />
med en vestlig gren. Hovedløbet er <strong>og</strong>så her blevet 0,5 m dybere.<br />
I profi l 16 ses to løb. Begge løb er i 2002 blevet ca. 0,5 m dybere.<br />
I profi l 17 er der to løb: Et med bundkote i -5,5 m DVR90 <strong>og</strong> et med<br />
bundkote i 3,2 m DVR90. Det vestlige løb er blevet ca. 1 meter dybere.<br />
I den sydlige del af Grådyb er der igen et veldefi neret løb henover<br />
vandskellet, der deler Grådyb <strong>og</strong> Knudedyb.<br />
4.5 Sedimentbudget<br />
Sedimentbudgettet skal illustrere hvor sedimentet kommer fra <strong>og</strong> hvor<br />
det forsvinder hen. I dette budget er alt sedimentet omregnet til ton/<br />
år. Omregningen til ton/år er nødvendig da visse parametre så som<br />
primærproduktion <strong>og</strong> atomsfærisk nedfald er angivet i ton/år<br />
Der er opstillet et sedimentbudget ud fra volumenberegningen. For at<br />
omregne sedimentet til ton/år er der foretaget følgende forudsætninger:<br />
Vaden er opdelt i to grupper: Første gruppe består af sand, mens<br />
anden gruppe består af en vis mængde fi nkornet materiale.<br />
Anden gruppe er bestemt af Pedersen et al. (in press), der har<br />
Analyse af data<br />
42
Change language