Grådybs tidevandsområde og Skallingen

More documents

Recommendations

Info

Konsekvensen af at middelvinden stiger vil være, at bølgeklimaet ligeledes vil ændre sig. Især vil de større vanddybder som følge af nettoerosionen især i dybene have betydning. Endvidere vil en øget stormstyrke alt andet lige medføre fl ere høje højvander. Digernes sikkerhedsniveau blev revurderet i 1999 og det blev vurderet, at der ved Darum Tjæreborg Dige var plads til en relativ havspejlsstigning på 7 cm. Antages det, at dette stadig gælder, vil der gå 39 år ved scenario B2 og 29 år ved scenario som A2, før diget ikke er højt nok. Metoden er meget forsimplet og kan kun give et fi ngerpeg om hvornår digesikkerheden bliver for lille. Metoden vil ikke kunne benyttes i det tilfælde at man skal foretage en endelig revurdering af digesikkerheden. Vurderingen af den fremtidige udvikling i Grådyb 65
AFSNIT 56 6 Analyser af Skallingen 6.1 Beskrivelse af Skallingen Skallingen er en halvø beliggende i den nordlige del af det Danske Vadehav. Nogle kilder f.eks. Aagaard et al. (1995) benytter dog betegnelsen odde frem i stedet for halvø. Skallingen er afgrænset mod nordvest af Grønningen, der ligger nord for Høje Knolde og vejen ud på Skallingen, se fi gur 6.1. Skallingen er i dag en del af et barrieresystem med fl ere barriereøer, der danner første kæde ud mod Nordsøen se afsnit 1.2. Skallingen er en ren marin afl ejring. De underliggende lag fra før istiden sluttede ca. 10.000 år siden, ligger ca. 10 til 20 meter under det nuværende havspejl (Bartholdy & Pejrup, 1994). Indenfor de sidste 3000 år vides meget lidt om, hvordan kystudviklingen har været syd for Blåvands Huk. Det antages, at kystlinien løb langs »Sønderside« i Middelalderen dvs. langs det vi i dag kalder Havnegrøften, se fi gur 6.1. Langli, der ligger i forlængelse af denne kystlinie, skulle i så fald være den »gamle Skalling Ende«. Denne kystlinie passer ligeledes med positionen af Manø og Jordsand mod syd (Bygd, 1993). Skallingen, - som vi kender den i dag, - anslås af geologer og geografer at være dannet inden for de seneste 400 år. Dette er i modstrid med den klassiske barriereteori, ifølge hvilken man må formode, at den sydlige del af Skallingen var dannet langt tidligere end for 400 år siden (Larsen og Leth, 2001), (Aagaard et al., 1995). Forskere - især fra Geografi sk Institut - har gennem tiderne beskæftiget sig med Skallingens udvikling ud fra gamle landkort, søkort, pejlinger og fl yfotos. På Johannes Meyers kort fra 1654 ses Skallingen som et højsande med enkelte klitter, der sandsynligvis er forstadiet til Skalling Knolde og Svenske Knolde (Aagaard et al., 1995). De høje klitpartier, Høje Analyser af Skallingen 66
Page 2 and 3:
Projekt Morfologisk udvikling i Vad
Page 4 and 5:
INDHOLD Indholdsfortegnelse Forkort
Page 6 and 7:
FORKORTELSER DHI: Dansk Hydraulisk
Page 8 and 9:
4.16 Sedimentbudgettet for fi nkorn
Page 10 and 11:
TEGNINGER 1 Pejleplan 1967 2 Pejlep
Page 12 and 13:
tidevandsområde, hvorimod der i Ho
Page 14 and 15:
Loer: Loer er en betegnelse for tid
Page 16 and 17:
Under den seneste istid Weichsel (t
Page 18 and 19: Af tabel 1.1 ses, at høj befolknin
Page 20 and 21: det, at strømhastighederne reducer
Page 22 and 23: 460.000 m² sediment fra havnen år
Page 24 and 25: Der foregår en relativ havspejlsst
Page 26 and 27: Flyfotogrammeteriske opmålinger Fl
Page 28 and 29: inkluderer sedimentkarakteristika f
Page 30 and 31: cm DVR90 25 20 15 10 5 0 -5 -10 -15
Page 32 and 33: m DVR90 -50 -60 -70 -80 -90 -100 -1
Page 34 and 35: Mia. (J/m)/år 800 750 700 650 600
Page 36 and 37: Figur 4.7 Pejleplan over opmåling
Page 38 and 39: Differensen Figur 4.9 Differensplan
Page 40 and 41: tendens med erosion under 0 m DVR90
Page 42 and 43: Højde (m DVR90) 0,0 -0,5 -1,0 -1,5
Page 44 and 45: Højde (m DVR90) 0 -1 -2 -3 -4 -5 -
Page 46 and 47: opstillet sedimentbudget for fi nko
Page 48 and 49: Dybde m MSLV 0 -1 -2 -3 -4 -5 -6 -7
Page 50 and 51: 1873 1910 1922 Oprensningsbehovet e
Page 52 and 53: Trafi khavneområdet Fiskerihavneom
Page 54 and 55: Grådybs tidevandsområde. Dette gi
Page 56 and 57: en periode med stille vejr, dvs. ov
Page 58 and 59: vadehavet, men jo større havspejls
Page 60 and 61: Tværsnitsareal af det smalleste st
Page 62 and 63: Sammenhængen mellem løbets vandvo
Page 64 and 65: 3-elementmodellen viser det samme s
Page 66 and 67: 5.4 Beskrivelse af digesikkerhed i
Page 70 and 71: Esperance Bugt 6390 Havnegrøften H
Page 72 and 73: -4 til +4 DVR90 6390* 6400 6410 642
Page 74 and 75: Tilbagerykning (m) 25 20 15 10 5 0
Page 76 and 77: Højde (m DVR90) tilbagerykning i d
Page 78 and 79: Højde (m DVR90) 12 11 10 9 8 7 6 5
Page 80 and 81: Selve fordelingen af klit/marsk set
Page 82 and 83: Afstand fra 1804/1945 position (m)
Page 84 and 85: ud på at uddybningen medfører en
Page 86 and 87: Referencer Referencer Aagaard, T.,
Page 88 and 89: Larsen, B. og Leth, J.O. (2001): Ge
Page 90: Bilag 2 Karakteristiske data Grådy
show all

Grådybs tidevandsområde og Skallingen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?