projektlederrollen i bygherrevirksomheder - Bygherreforeningen

More documents

Recommendations

Info

Bygherren har ofte behov for at påvirke investor i relation til finansiering af projektet. I offentlige organisationer sker dette gennem fastlagte budgetprocedurer meget tidligt i projektforløbet. I staten vedtages projektet gennem finansloven og i kommunerne via kommunalbestyrelsens budgetprocedure. Andre projekter med fx privat finansiering har andre forløb for investeringsbeslutningen, men under alle omstændigheder skal projektets fordele og investeringspotentiale formidles. Investor har ligesom beslutningstager forskellige perspektiver på investeringen i byggeri, enten som udvikling af ejendomsporteføljen til gavn for virksomhedens drift, dvs. kvalitative målsætninger, eller som en kommerciel investeringsbeslutning. Investor vil derfor, udover eventuelle kvalitative mål, meget ofte have den langsigtede økonomi for øje i form af et ønsket afkast på investeringen. Det er derfor den professionelle bygherres opgave at levere nøgletal for investeringen både i forhold til de kortsigtede finansieringsbehov samt udgifterne over tid – herunder fx udgifter til bygningens drift, vedligeholdelse og eventuelle renoveringer samt de eventuelle indtægter, som kan medregnes fra udlejning eller salg. Den private investor vil ofte også have fokus på likviditetsbehovet i både byggefasen og den efterfølgende ejerfase, da likviditetsfremskaffelsen kan være den begrænsende parameter. Belært af erfaringerne af en finansiel krise med mange kuldsejlede byggeprojekter, er det blevet tydeligt, at projekter bør underkastes, om ikke forsigtige, så dog fornuftige økonomiske vurderinger. Byggeprojekter vil derfor i fremtiden formentlig i højere grad være underlagt krav om følsomhedsanalyser og risikovurderinger. I statslige byggerier stilles krav om totaløkonomiske kalkulationer, og øvelsen er fornuftig for enhver investor, der vil kende afkastet af sin investering. Tendensen er således, at fokus på budgetlægning og -styring er øget. I statslig sammenhæng har Transportministeriet fx udviklet nye retningslinjer for budgetlægning. Her lægges vægt på langsigtet planlægning og budgettering af flere projekter. Således skal den samlede projektøkonomi balancere, mens fleksibiliteten i projekterne indbyrdes øges og eventuelle over- eller underskud udlignes mellem projekterne. Det giver større budgetsikkerhed på lang sigt og mindsker risikoen for overskridelser på det samlede budget. Også i private <strong>bygherrevirksomheder</strong> er der fokus på et grundigt forarbejde i form af omhyggelig projektvurdering, budgetlægning, likviditetsstyring og forhåndsrisikovurdering. Med en øget forsigtighed omkring investorrollen er det et nødvendigt grundlag for at investor kan tage beslutning om finansiering af et byggeri. Bygherrens projektleder vil have sammenlignelige udfordringer i forhold til både beslutningstager og investor. Selvom projektets hovedformål ikke nødvendigvis alene er at opnå økonomisk afkast af investeringen og investor kan have andre, mere værdibaserede begrundelser for at deltage i projektet, er det økonomiske incitament dog vigtigt at holde sig for øje. Projektlederen bør derfor i alle projekter lægge vægt på at dokumentere de kort- og langsigtede perspektiver af investeringen, estimere den økonomiske konsekvens af forskellige løsninger og vurdere risikomomenterne undervejs. Brugerne Brugerne defineres ved at være grupper af personer, som er direkte eller indirekte påvirket af byggeprojektet. Brugerne kan have forskellig karakter. Nogle er direkte påvirket af byggeprojektet, fordi de i mere eller mindre permanent grad skal opholde sig der – som bolig, arbejdsplads eller på anden måde med daglig gang i bygningen. Andre er temporære brugere, som i kortere perioder benytter bygningen. Igen er andre interessenter som eksempelvis naboer, der blot indirekte påvirkes af det fremtidige byggeri. I nogle byggesager er slutbrugeren slet ikke kendt på forhånd, men kun defineret af bygningens karakter. I boligbebyggelser har man fx ofte ikke lejere eller købere på forhånd, og man må der- 20
for gå ud fra generelle analyser eller repræsentanter for den type brugere for at sætte sig i brugerens sted i forhold til krav og ønsker til et kommende byggeri. Brugerne er centrale interessenter, og deres ønsker og viden repræsenterer en værdi for byggeprojektet. De udfører måske allerede funktioner, som skal udføres i bygningen og kan komme med input til projektet i form af krav, ønsker og behov. De har selvfølgelig en interesse i byggeriet, da de på en eller anden måde bliver påvirket af projektet, enten fordi de skal arbejde der, gå i skole, være nabo eller på anden måde får en relation til projektet. Det er derfor ofte naturligt for bygherren at involvere forskellige brugergrupper i projektet, og som regel tidligt, hvor projektets rammer identificeres. Brugernes involvering skal struktureres, så man får optimal udbytte af den viden og erfaring, de repræsenterer. De har som hovedregel dog ikke nogen beslutningskompetence i projektet, og det er derfor også vigtigt at klarlægge rammerne for graden af indflydelse og tidspunktet for involveringen. De bedste erfaringer med brugerinvolvering kommer, når det er tydeligt, hvad der kan påvirkes, og hvad der ikke kan. Derfor er det en vigtig opgave for bygherrens projektleder at definere og strukturere brugerinvolveringen i projektet. Deri indgår også at behov og ønsker prioriteres i forhold til de økonomiske muligheder og i forhold til projektets målsætninger og at dette formidles til brugerne. Brugergrupperne er i øvrigt som oftest uden viden om byggeri og tekniske detaljer, og derfor ligger der en udfordring at formidle projektet til brugerne. Bygherren har ansvar for at sikre, at det ofte meget abstrakte projekt med byggetekniske specifikationer formidles til brugerne, så de faktisk kan forstå, hvad projektet bringer. Modsat har bygherren samtidig en vigtig opgave i at formidle brugernes behov og ønsker til den resterende projektorganisation. Bygherrens projektleder bliver en slags førstehåndsvidne til brugernes ønsker og behov, men skal derfor også sikre, at andre parter i projektet – både beslutningstager og investor internt i bygherresystemet og leverancesystemet eksternt, får overleveret fortællingen. Projektets succes er blandt andet afhængig af, at viden fra brugerne ikke fortabes i processen, men viderebringes til de efterfølgende parter. En metode til at få overført viden og værdier er at lade brugere og leverancesystemet interagere direkte - eksempelvis i workshops. Brugerinvolvering er for bygherren en interessant, men også ofte vanskelig proces. Der er ikke entydige opskrifter på, hvordan det gøres bedst muligt. Det afhænger selvfølgelig af den konkrete opgave og brugergruppe samt bygherrens prioritering af brugersamarbejde. Der er dog en stor interesse for at finde nye metoder til at involvere brugerne. I disse år arbejdes der i forskellige sammenhænge på at opdyrke nye metoder til formidling mellem brugere og projektgruppe, så man både sikrer at få omsat brugernes viden og ønsker til konkrete løsninger, og så man kan formidle projektets indhold på en let og forståelig måde til brugerne. Projektlederen bidrager her ved at tilrettelægge brugerinddragelsesprocessen, og kan herunder vælge de kommunikations- og brugerinddragelsesværktøjer, der bedst fremmer processen og resultaterne, og som formidler projektet til og fra brugerne. Projektlederen kommer her til at fungere som ’tolk’ og ’formidler’ mellem brugere og den øvrige organisation, men må også tage stilling til de forskelligrettede hensyn, der kan ligge hos henholdsvis beslutningstager, brugere og leverancesystem. Ønsker og krav fra brugere eller leverancesystem må afvejes og konsekvenserne forelægges beslutningstager. Leverancesystemet Leverancesystemet består af parter, som leverer ydelser til planlægning og gennemførelse af byggeriet, herunder fx både rådgivere, udførende og materialeleverandører. Leverancesystemets indbyrdes forhold samt relation til bygherresystemet afhænger i høj grad af, hvilken udbudsform bygherren vælger. Modellerne varierer: fra at alle parter indgår kontrakter enkeltvis i 21
Page 1 and 2: PROJEKTLEDERROLLEN I BYGHERREVIRKSO
Page 3 and 4: 1. Indledning og baggrund Denne rap
Page 5 and 6: og at fællestrækkene er større e
Page 7 and 8: 2. Udviklingstendenser indenfor pro
Page 9 and 10: Forskning Kendte strukturer og proc
Page 11 and 12: 2.4 Nye tendenser i bygge- og anlæ
Page 13 and 14: Inden for projektledelse peger man
Page 15 and 16: Omvendt skal man forsøge at itales
Page 17 and 18: Bygherresystemet Investor Figur 8 -
Page 19: Konflikthåndtering En af de meget
Page 23 and 24: ge myndigheder, som er involveret i
Page 25 and 26: eslutningsprocedurer hos offentlige
Page 27 and 28: 3.4 Forskelle og ligheder imellem b
Page 29 and 30: alle med opførelse af byggeri og a
Page 31 and 32: Bygherren er bevidst om at etablere
Page 33 and 34: Bygherren har gjort sig klart, at b
Page 35 and 36: Nye udfordringer - økonomi, teknol
Page 37 and 38: 5. Udviklingsveje Projektets væsen
Page 39 and 40: Organisationsforståelse Proceslede
Page 41 and 42: hed for at udvikle egne kompetencer
Page 43 and 44: Modul 3.1 og 3.2: Leder og ledelse
Page 45 and 46: Start: Den ’nye’ bygherremedarb
Page 47 and 48: Bilag: Spørgeskemaundersøgelsen B
Page 49 and 50: Bilag: Spørgeskemaundersøgelsen H
Page 51 and 52: Bilag 3: Opsamling fra workshops Wo
Page 53 and 54: Workshop 3 og 4 - kompetencebehov D

projektlederrollen i bygherrevirksomheder - Bygherreforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?