projektlederrollen i bygherrevirksomheder - Bygherreforeningen

Bygherren har gjort sig klart, at bygge- og anlægsprojekter kræver nytænkning, og at det ene projekt
ikke kan kopieres i det næste. Nye samarbejdspartnere, nye investeringsmuligheder og nye roller, gør
det muligt at skabe nye konstellationer i hvert projekt. Samtidig udvikler samfundet sig, og også kravene
til fremtidens byggeri er i en rivende udvikling. Eksempelvis sætter fremtidens skole helt nye
standarder for undervisning og pædagogiske metoder, som påvirker kravene til de fysiske udfoldelsesmuligheder.
Vores livsmønstre vil forandres, så vi i fremtiden vil efterspørge helt andre boligrammer,
end vi gør i dag. Byggerier skal fremover i langt højere grad forsøge at give svaret på
morgendagens brugerbehov.
For bygherren betyder det, at der udover mål og resultater også tænkes i udvikling og processer. Bygherrens
indsats ligger fremover i særlig grad i de tidligste faser, hvor projektets forudsætninger afdækkes
og processer tilrettelægges. I de senere faser er bygherren stadig aktiv, men rollen skifter karakter
til en mere opfølgende og procesfaciliterende rolle.
Interessenter
Byggeprojekter har indflydelse på mange mennesker over lang tid. De er enten direkte involverede i
projektet eller påvirkes af det og har derfor en interesse i dets udvikling. Interessenterne er mange og
forskelligartede og deres forventninger til at påvirke byggeprojektet stiger kraftigt, ligesom mulighederne
for at opnå indflydelse er i stadig udvikling. Det er en følge af demokratiseringsprocessen i samfundet
generelt og herunder også i bygge- og anlægsprojekter.
Et projekts succes afhænger derfor også af ’intelligent’ interessenthåndtering. For at bygherren kan
involvere og håndtere projektets mange og forskelligartede interessenter, er der brug for at analysere
deres ønsker og behov og i særlig grad deres synlige eller skjulte muligheder for at påvirke projektet.
Byggeprojekter bliver ofte til i politisk styrede organisationer eller i følsomme forhandlinger, hvor meget
står på spil. En meget konkret interessent er investor, som tidligt i forløbet ’overtales’ til at finansiere
projektet. Det er en særlig kommunikationsopgave, som i nogle organisationer har en fast
procedure og i andre struktureres på ny for hvert projekt. I bygherresystemet er beslutningstageren
afhængig af interessenternes påvirkning og her er ’den gode historie’ en forudsætning for oplevelsen
af projektet som en succes.
Bygherrevirksomhederne er fremover indgangsvinklen til det gode interessentforløb. De formår at tilrettelægge
en proces, hvor interessenterne og deres mulighed for at påvirke projektet afdækkes. Ikke
mindst er den efterfølgende planlægning af interessenthåndteringen og en reel gennemførelse af afgørende
betydning for oplevelsen af projektet som en succes.
Brugerbehov og involveringsprocesser
For bygherrevirksomheden er der i særlig grad opmærksomhed på brugernes værdi for projektet. Den
professionelle bygherre anerkender ansvaret for at gennemføre bygge- og anlægsprojekter, som er
holdbare og opfylder brugernes behov både nu og i fremtiden. Der er en erkendelse af, at værdien af
et byggeri øges, hvis det i funktionalitet og æstetisk udtryk giver tilfredse brugere. Ligesom de øvrige
interessentgrupper, forholder slutbrugerne sig engageret og kritisk til deres omverden og har en forventning
om at blive involveret og hørt i forhold, som påvirker deres dagligdag. Til gengæld føler brugere,
som får indflydelse og en vis mulighed for at påvirke resultaterne, et større ejerskab og
tilfredshed med det færdige byggeri.
Der findes imidlertid ingen simple formler for den optimale brugerproces, og for hvert projekt er der
nye forudsætninger for brugernes involvering. I fremtidens byggeprojekt er brugerinvolveringen derfor
en central udfordring og udgør et udviklingsforløb i projektet. Indsatsen i de tidlige faser er afgørende
for det efterfølgende forløb, og bygherren fastlægger her rammerne for hvornår, hvordan og hvor me-
33