projektlederrollen i bygherrevirksomheder - Bygherreforeningen

Modul 3.1 og 3.2: Leder og ledelse
Som det er gengivet med stor tydelighed, er projektlederrollen i bygherrevirksomhederne en kompleks
størrelse, og jo større ansvar man påtager sig som projektleder, jo mere har man behov for at kunne
løfte sig op over de daglige rutiner og vurdere situationer fra et analytisk perspektiv.
Uddannelsesforløbets sidste to moduler tager udgangspunkt i, at deltagerne allerede har en bred erfaring
som projektledere i bygherrevirksomheder, at de har viden om tekniske og juridiske aspekter af
bygherrerollen, og at de har praktisk erfaring for at lede processer, men ikke nødvendigvis særlig baggrundsviden
på feltet. Modulerne prioriterer en generel forståelse af at lede en proces og er derfor tilrettelagt
med fokus på at give deltagerne teoretisk baggrundsviden om bygherrens forretningsområde
og processer.
Modulerne vil indeholde viden, som sætter projektlederne i stand til at forstå og udnytte bl.a. byggeriets
aktørers handlemønstre, konflikthåndtering, byggesektorens markedsmekanismer og udviklingstendenser
i byggeriet. Tillært viden og metoder, omkring kommunikation, ledelse og konflikthåndtering,
vil gøre deltagerne i stand til at håndtere vanskelige situationer og håndtere dårlig kemi mellem projektdeltagere.
Ved at tilbyde teoretisk viden på forskellige områder, kan projektlederen sætte sine
handlinger i perspektiv og blive bedre rustet til at træffe bevidste valg frem for intuitive.
En projektleder har eksempelvis mange kommunikationsopgaver. I mange sammenhænge skal man
samle og formidle informationer og beslutninger, og for mange er det ikke noget, man har særlige uddannelsesmæssige
forudsætninger for, men som man opbygger en erfaring med. Med viden om forudsætningerne
for kommunikation, fx om begreber som afsender, modtager, budskab og sprog, kan
projektlederen blive i stand til at tilrettelægge sin kommunikation bedre ved at fokusere på hvilket budskab,
der sendes, og hvordan der skabes en god historie for alle parter.
Den teoretiske indgangsvinkel kombineres med casebaseret undervisning, fx i form af gruppeopgaver
hvor deltagernes erfaringer bringes i spil i praktiske opgaver.
Uddannelsesforløbets sidste to moduler er et sammenhængende forløb, der afsluttes med en eksamen,
hvor deltagerne afslutter forløbet med en casebaseret opgave. Deltagerne skal her vise, at de
kan sætte mange kompetencer i spil og demonstrere forståelse for projektledelsesprocessen.
Netværk og læring
I dette projektforløb har erfaringen vist, at deltagerne havde stor nytte af at debattere bygherrerollen
og udveksle erfaringer fra nuværende og tidligere jobs.
Uddannelsen skal derfor også vægte det faglige fællesskab og netværksskabelse. Opbygning af netværk,
læring fra andre bygherreorganisationer og udveksling af erfaringer med andre projektledere
skal understøtte udbyttet af uddannelsen. Dette element vil få betydning for strukturering af uddannelsens
rammer – fx vil det være vigtigt, at deltagerne følges ad gennem flere moduler og får mulighed
for at videreføre et netværk efter uddannelsesforløbets afslutning.
Det overvejes at tilrettelægge hele eller dele af uddannelsen som internatkursus, hvor deltagerne mødes
over flere dage og har mulighed for også at interagere uformelt og socialt og dermed både udvikle
faglige og personlige relationer.
Derudover er der mulighed for at tilknytte forskellige mentorordninger til uddannelsesforløbet. Eksempelvis
kunne deltagerne fra kursets første del blive tilbudt mentorordning med deltagere fra kursets
tredje del. Forløbet vil være udviklende for begge parter og kan ses som en mulighed for at knytte re-
43