projektlederrollen i bygherrevirksomheder - Bygherreforeningen

fagentrepriser og med særskilt rådgiveransvar til større ’pakker’ med én ansvarshavende totalentreprenør.
I de senere år præges markedet af nye samarbejdsformer som hver især flytter på ansvarsrammer
og tidspunkt for involvering.
En lang række bygherrer har i de seneste 10-15 år forandret relation til leverancesystemet som følge
af udbudslovgivning både nationalt og i EU. Fra tidligere at have indgået aftaler med faste rådgivere
og håndværksfirmaer, som man har haft godt samarbejde med, skal man i dag sikre konkurrence på
markedet blandt andet ved at give plads til nye leverandører som bydende og ved at udvælge på baggrund
af objektive kriterier. Det er derfor ikke muligt at fastholde samarbejdsrelationer i samme grad
som tidligere, og det har nogle konsekvenser for relationen mellem bygherre og leverandørerne.
De bygherrer, som udbyder efter udbudsreglerne, må håndtere og acceptere udfordringen i at opbygge
nye relationer i hvert projekt. Med moderne projektstrukturer har mange organisationer da også
fået redskaber til bedre at håndtere udfordringen. For både bygherre og leverandør er der dog tab af
indsigt og viden hver gang et projekt afsluttes og behov for at opbygge nye (personlige) relationer mellem
samarbejdsparterne ved start af et nyt projekt.
For bygherren giver nye eksterne samarbejdspartnere samtidig en udfordring ift. at formidle viden om
organisationen. Det kan helt enkelt være svært for leverandørsystemet at aflæse bygherreorganisationens
opbygning, kutymer, værdier og visioner. Bygherren bør derfor strukturere formidlingen af organisationens
mål, værdier, beslutningsveje, organisering mv. til eksterne samarbejdspartnere.
Projektlederen har i det konkrete projekt samtidig en fremskudt position ift. at forklare samarbejdspartnere
om de vilkår, der gør sig gældende i baglandet og bør lade det indgå i projektets kommunikationsstrategi.
Bygherrens rolle i projektforløbet vil være betinget af hvilken udbudsstrategi, der vælges i projektet,
herunder kontrakt- og samarbejdsmodeller. I partneringmodeller vil bygherrens projektleder ofte være
tæt på processen i hele forløbet og sidde med ved bordet i både projekterings- og udførelsesfase. I
fagentrepriser overlades både projekteringsforløb og ikke mindst gennemførelse i højere grad til et
rådgiverteam. Projektlederens opgaver bliver derfor af mere af opfølgende karakter.
Med kontraktlige forhold følger også muligheden for konflikter. Ikke mange er gået gennem en byggesag
uden at håndtere en konflikt. For projektlederen betyder hele kontraktsystemet derfor også en
håndtering af konfliktforhold. Kontrakter tilrettelægges, så man så vidt muligt har rammerne for det
fremtidige samarbejde på plads og ingen af parterne kommer til at opleve, at virkeligheden ikke afspejler
de kontraktlige forhold. Ingen kan dog overraskes over, at kontrakter sjældent er fuldstændige, og
derfor er der en naturlig udfordring i at forebygge og håndtere konflikter. Bygherrens rolle her er væsentlig
i tilrettelæggelse af processen og i valg af konflikthåndteringsmetoder, og hvis bygherrens projektleder
formår at skabe åbenhed om risici og beslutninger, kan de håndteres, inden de ender som
konflikter.
Det betyder, at bygherrens projektleder i forhold til leverancesystemet har en række juridiske opgaver
og udfordringer af varierende karakter og intensitet undervejs i projektet, herunder ansvaret for at tilrettelægge
og følge op de kontraktlige forhold. Det betyder også, at bygherren sætter rammerne for
det efterfølgende samarbejde og vælger hvilken profil, bygherresystemet skal have i forhold til samarbejdspartnerne.
Myndigheder
Myndighedssystemet repræsenterer samfundets interesser gennem lovgivning omkring miljø, byggeri,
brand, planlægning, trafik mm. Bygherren har en stor interesse i et godt samarbejde med de forskelli-
22