projektlederrollen i bygherrevirksomheder - Bygherreforeningen

5. Udviklingsveje
Projektets væsentligste formål har været at afdække behovet og udvikle koncepter for kompetenceudvikling
af projektledere i bygherrevirksomheder. I de foregående kapitler er der fokuseret på hvilke opgaver
og udfordringer, projektlederen møder, og på hvordan bygherrevirksomhederne analyserer
forudsætningerne for projektet og afdækker deres kompetencebehov.
Med de foreliggende konklusioner om bygge- og anlægsprojekters natur og projektlederens opgaver
og udfordringer er det oplagt at se på, hvordan bygherrevirksomheden kan tilrettelægge en struktureret
kompetenceudvikling, som understøtter virksomhedens strategi og bygherreprofil. Eller sat på
spidsen: Hvordan kommer vi til fremtidens bygherrevirksomhed?
Ligesom bygherrevirksomheden bør afdække sin placering i organisationen, dvs. bygherresystemet,
og gøre sig klart, hvordan man ønsker at udfylde bygherrerollen, bør det undersøges hvilke kompetencer,
der er til stede i organisationen. Samtidig gør virksomheden sig overvejelser om, hvordan man
bedst udvikler eller supplerer kompetencerne, både for den enkelte medarbejder, det enkelte projekt
og i øvrigt matcher kompetencerne på projektporteføljen. Virksomheden overvejer derudover også,
om kompetencer bør justeres eller helt fjernes, fx ved at placere dem eksternt.
I Danmark findes der ikke en formel uddannelse, som leder frem mod bygherreerhvervet. Bygherrekompetencer
tillæres primært i virksomhederne og på efteruddannelseskurser, og derfor er der et stort
behov for at udvikle uddannelse af bygherrekompetencer.
5.1 Udfordringer og kompetencer
Bygge- og anlægsprojekter kan fremover fra et bygherresynspunkt bedst karakteriseres som udviklingsprojekter.
Der er en intensiv udviklingsdel i de tidligste faser, hvor projektets værdier grundlægges,
forudsætninger afdækkes, ideerne udvikles og bygherrens målsætninger fastlægges. Projekterne
har nye parter på banen for hver gang, og i projekter arbejder parterne ofte i parallelle forløb og processer.
Ændringer i projektforudsætningerne er et grundvilkår, som skal håndteres af projektledelsen
undervejs, og som afspejler sig i et kontinuerligt målsætningsarbejde.
Projektledelse handler i dag også om afdækning og formidling af målsætninger i projektet, forståelse
for organisationens spilleregler, sikring af interessenternes opbakning, en klar organisationsplan med
entydige ansvarsfordelinger, kommunikation gennem hele projektet, koordinering mellem parterne og
involvering af de nødvendige brugere og andre interessenter for blot at nævne nogle af udfordringerne.
Det kræver viden om ledelse, organisation, procesledelse, kommunikation, og evaluering.
Bygherrens projektleder skal både være velfunderet på det byggefaglige område (samt typisk økonomi
og jura), men må også opbygge helt andre kompetencer på en række mere bløde felter.
Virksomhedsstrategi
Når bygherrevirksomheden samtidig vægter sin profil og strategi i forhold til, hvordan man ønsker at
påvirke markedet og projekterne, skal denne vægtning afspejles i de kompetencer, medarbejderne
tilsammen besidder. Det vil sige, at bygherrerollen skal afspejles i kompetencer, som understøtter
netop de områder, hvor bygherrevirksomheden vil lægge sin indsats. For den bygherre, der benytter
tidligt udbud, er det nødvendigt at være særlig stærk på de indledende faser, hvor projektet udvikles
og kravspecificeres.
37