projektlederrollen i bygherrevirksomheder - Bygherreforeningen

ge myndigheder, som er involveret i forbindelse med et byggeprojekt. Bygherrens kommunikation med
myndighederne vil som regel foregå i de tidligste faser, hvor projektets forudsætninger afklares. I situationer
med udvidet myndighedsbehandling, fx hvis projektet forudsætter ny lokalplan, er bygherrens
involvering også større.
Bygherrens opgaver i forhold til myndighederne er derfor primært koncentreret om de tidlige faser.
Bygherren har ansvar for, at diverse planforhold, trafikale forhold, miljøforudsætninger mm. afdækkes
som en del af det forberedende arbejde, inden byggeriet kan projekteres. I de efterfølgende faser
overlades myndighedskontakten typisk til rådgivere.
Myndighedsbehandlingen vil ofte variere fra kommune til kommune i forhold til kultur, værdisæt og lokale
planforhold. Samtidig er der sket ændringer i fx Bygningsreglementet, hvor der lægges mere
vægt på helhedsbetragtninger på bl.a. brand- og energiområdet. For projektlederen har det betydning
at have overordnet overblik over regler og beslutningsprocesser, herunder fx høringsperioder for at
kunne planlægge myndighedsforløbet - især hvis der er brug for fx udarbejdelse af lokalplan. Derudover
bør bygherren sørge for tidlig og god dialog med kommunen om projektets forløb.
3.3 Byggeriets faser – roller og ansvar
I det tidligere afsnit ses det, at projektlederens rolle ikke er den samme gennem hele projektforløbet. I
det følgende belyses det nærmere, hvordan denne rolle varierer i løbet af projektets forskellige faser.
Samtidig belyses rollefordelingen mellem bygherren og driftsherreorganisationen, og hvor der i løbet
af processen er et overlap i opgaver og ansvar.
Faser, opgaver og udfordringer
En proces omkring byggeri beskrives typisk som et forløb af flere faser. Nedenstående model er i hovedtræk
beskrivende for en typisk byggeproces. I første del formuleres ideerne til et projekt, der indledes
undersøgelser af brugerne, placeringsmuligheder, økonomi mm. I programfasen kvalificeres
indholdet og fastlåses i et afsluttende dokument – byggeprogrammet. Som regel træffes beslutningen
om at bygge i løbet af de to første faser. Herefter detaljeres projektet i konkrete løsningsmodeller i
projekteringsfasen og opføres i fysisk byggeri i udførelsesfasen. Ved afleveringen af projektet overgår
byggeriet til drift - typisk til driftsorganisationen.
Ide
Planlægning
Figur 9 – Faserne i en byggeproces
Program
Projektering
Udførelse
Forskellige bygherreorganisationer opererer med variationer over ovenstående model, og inddeler de
tidlige faser yderligere i forhold til specifikke opgaver, fx en udbudsfase. Det afhænger ofte af den interne
organisering i bygherresystemet, og om faserne eksempelvis er koordineret med en fastlagt beslutningsproces.
Indledningsvist har bygherren en udfordring i at definere, hvornår i processen opgaver og ansvar overtages
og i hvilket omfang. I den sammenhæng må man igen se på bygherresystemet, hvor bruger
og/eller beslutningstager ofte også indtager en rolle som driftsherre. I organisationer med en egentlig
ejendomsportefølje, organiseres den daglige drift af en driftsherreorganisation, som varetager strategiske
beslutninger omkring bygningerne, vedligeholdelsen og den daglige drift. Byggeprocessen er,
Drift
23