Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

7.1. Konklusion
Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12
Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071)
I specialeprocessen har vi arbejdet ud fra den problemstilling, der gennem interaktion med
målgruppen blev lokaliseret for os. Problemstillingen er at finde i alle aspekter af målgruppens liv
og angår det, at blinde og svagtseende grundet deres manglende synssans ikke kan deltage i den
sociokulturelle kontekst på lige vilkår med den seende del af befolkningen. I mødet med de
barrierer, de seendes verden skaber for målgruppen, bliver synshandicappet udtalt og hæmmende
samt skaber en indforståethed omkring målgruppen, der deles af både dem selv (som en del af
deres blindeidentitet) og omverdenen. Denne indforståethed er en fortælling om, at der pr.
definition er ting, blinde og svagsynede ikke kan deltage i uden at være afhængige af eksempelvis
en ledsager. Således bliver deres funktionsnedsættelse til et udtalt handicap i det dialektiske
forhold mellem individ og omverden forstået som andre mennesker.
Problemstillingen har vist sig at være lige så stor, når målgruppen færdes inden for den kulturelle
arena, vi i løbet af processen har taget udgangspunkt i. Oplevelserne her inden for er oftest
baseret på visuelle indtryk, og det er især manglen på at få lov til selv at erfare ting gennem
berøring samt en bedre understregning af handlinger gennem lyd, der præger målgruppens lyst til
at deltage. Sådanne mangler betyder nemlig, at de er afhængige af en ledsagers tilstedeværelse for
at få en forståelse af oplevelsen. Da sociale bånd ofte præger målgruppens valg af ledsager,
betyder det samtidig, at ledsagerens interesser kommer til at præge de oplevelsestyper, der
forbruges. Således lægges der bånd på blinde og svagtseende, da de ikke kan være spontane eller
alt for selektive i deres valg af kulturelle oplevelser.
Den undren og nysgerrighed omkring blinde og svagtseendes relation til kulturlivet, der lå til
grund for specialet, viste sig at være knyttet til en reel disharmoni, der i høj grad er eksisterende
for den gruppe af mennesker, der lever med nedsat syn. Vi forsøger derfor med vores produkt at
intervenere i den barrierefyldte nutidssituation ved at transcendere den ikke velfungerende
hverdagspraksis, forstået som traditionen, og erstatte den med en ny velfungerende praksis.
Det grundlæggende problem ligger ikke i personerne, der har en funktionsnedsættelse, men i
omverdenen; problemet ligger i de rammer, der bliver opstillet for oplevelsen. Dette blev tydeligt,
da vi overværede det tidligere nævnte bridge-spil, hvor der ikke syntes at være nogen barrierer,
der hindrede deltagerne i at være med, hvilket ligger i forlængelse af den sociale model, som har
haft en væsentlig betydning for vores tankegang omkring kulturinstitutionens (ufrivillige) rolle i
handicapproduktionen. Som oplevelsesøkonomer tror vi på, at en oplevelse kan mere end at
underholde. Tilrettelagt på den rigtige måde kan en oplevelse virke inkluderende,
Side 97 af 104