Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

More documents

Recommendations

Info

4.2.2. Oplevelsesorienteret forbrug Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12 Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071) I 1999 udsendte de to amerikanere B. Joseph Pine II og James H. Gilmore bogen The Experience Economy: Work Is Theatre & Every Business a Stage, der blev startskuddet til et nyt perspektiv på det moderne menneskes forbrugsvaner. Den gængse oversættelse af experience economy var i de første år oplevelsesøkonomi, og fokus lå da på et marked baseret på, at forbrugerne ønsker variation i hverdagen gennem oplevelser. Andre teoretikere har taget experience begrebet op til revision, hvorfor betydningen af experience economy pludselig bliver mangefacetteret. Albert Boswijk et al. foreslår, at experience kan forstås som hhv. professionel færdighed eller en følelse/fornemmelse (Boswijk et al., 2007:10), mens Steve Diller skriver om en oplevelse som værende en fornemmelse af, at noget ændrer sig: ”Regardless of what we call it, an ”experience” can be described simply as the sensation of change […] To experience something requires that we recognize an alteration to our environment, our bodies, our minds, our spirits, or any other aspect of ourselves that can sense change” (Diller, 2005:18). En nyere, dansk fortolkning af begrebet er kommet fra bl.a. Mikael Vetner og Christian Jantzen, der oversætter experience med erfaring, læring eller tilegnelse af viden (Vetner & Jantzen, 2007). Denne oversættelse er tæt forbundet med vores kropsfænomenologiske grundlag, idet den bunder i den perceptoriske oplevelse af verden omkring os, hvor alle sanseindtryk omdannes til emotioner og erfaringer. 18 Således refererer oplevelsesøkonomien, eller erfaringsøkonomien, til, at vores oplevelser lærer os noget om os selv og vores kontekst, samt at denne information bliver lagret i os. I nærværende speciale arbejder vi ikke ud fra én af ovenstående forståelser af begrebet experience alene, da vi er af den holdning, at begrebet dækker over et felt i konstant udvikling. Oplevelser har både et stort erfarings- og forandringspotentiale og kan samtidig vække følelser og minder hos forbrugeren. Derfor abonnerer vi på hhv. nyere og mere gængse fortolkninger af både experience begrebet og oplevelsesøkonomien som helhed. I Pine og Gilmore regi er oplevelser mindeværdige begivenheder, der på en personlig måde engagerer det oplevende individ. Dette engagement kan finde sted på et følelsesmæssigt, intellektuelt eller åndeligt niveau. Fokus ligger ikke på forbrugeren, men på virksomheden, der 18 Dette vil blive uddybet, når vi i afsnittet 4.3.2. Sansers fleksibilitet og relation til oplevelsesøkonomien ser nærmere på sansernes betydning for oplevelser. Side 36 af 104
Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12 Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071) gennem en iscenesættelse af sit produkt skal engagere kunderne og give dem en oplevelse som resultat af forbruget af deres varer. Vigtigst af alt er, at oplevelsen er mindeværdig og forbliver i forbrugerens bevidsthed længe efter, at selve begivenheden er afsluttet. Oplevelsen må: ”[…] udstyres med uudslettelige indtryk. Indtryk er vigtige bestanddele af en oplevelse, det, som gæsten tager med sig hjem” (Pine & Gilmore, 2009:76). Det engagement, Pine og Gilmore lægger op til, virker dog mest af alt som om, det er et resultat af ren og skær iscenesættelse, der ikke tillader forbrugeren at tænke på andet. Det er en forblændelse, der indhyller forbrugeren i en god historie for at lokke denne til at købe mere. Engagementet er altså ikke en aktiv interaktion mellem forbruger og oplevelse/produkt. Denne tankegang er identisk med den, medierne rapporterer om herhjemme i takt med, at oplevelsesøkonomien som felt og arbejdsområde hele tiden bliver mere kendt og anerkendt. Dette syn på oplevelsen som værende en iscenesættelse, der skal skabes med det ene formål at sætte omsætningen i vejret, deler vi dog ikke. Den mindeværdige oplevelse samt forbrugerens engagement i oplevelsen har, efter vores overbevisning, brug for at bliver ført over i en ny æra. Vi flytter derfor blikket fra Pine og Gilmores virksomhedscentrerede syn på oplevelsen som ren iscenesættelse og over på det postmoderne individ og dermed forbrugerens tilgang til oplevelser. Oplevelsesorienteringen i dag er styret af individualistiske og autonome forbrugere, og er tæt forbundet med samfundsmæssige og politiske spørgsmål (Jantzen & Vetner, 2007:29). Det betyder, at oplevelsen ikke alene eksisterer i kraft af sin underholdningsværdi, men at den også har en reel værdi for forbrugerens identitetsproduktion, hvilket kræver et mere intenst engagement fra dennes side. Oplevelsen kan derfor kun virkelig opnås, hvis forbrugeren engagerer sig i produktet, men må også siges at afhænge af typen af oplevelser, samt hvorvidt man som producent formår at tilrettelægge produktet, så forbrugeren har den bedste mulighed for at kunne engagere sig. Det handler altså nærmere end en iscenesættelse om en rammesætning, hvor der er skabt en mulighed for, at oplevelsen kan finde sted gennem forbrugerens involvering og engagement. Da lysten til at engagere sig i en oplevelse samt graden af engagementet som udgangspunkt er subjektivt, bør udfaldet af engagementet samt selve oplevelsen også være det: ”Oplevelser udspringer af en subjektiv vilje og evne til at forbinde sig reelt eller fantasimæssigt med objekter og repræsentationer” (Rasmussen, 2007:55). Således burde to mennesker aldrig få den eksakt samme oplevelse, men vil stadig kunne forenes i dialog omkring den begivenhed, der udløste oplevelsen. Den subjektive oplevelse er et emne, der vil blive taget op igen i analyseafsnittet 5.4.4.1. Sociale og Side 37 af 104
Page 2 and 3: Abstract Produktspeciale i Oplevels
Page 4 and 5: Produktspeciale i Oplevelsesøkonom
Page 12 and 13: 1.2. Specialets struktur Specialet
Page 14 and 15: 2.1. Præsentation af målgruppen P
Page 18 and 19: 3.1. Optakt Produktspeciale i Oplev
Page 24 and 25: 3.4.1. Kvalitativ empiriindsamling
Page 26 and 27: 3.5. Opsamling Produktspeciale i Op
Page 28 and 29: 4.1. Disability Studies Produktspec
Page 54 and 55: 5.1. Optakt Produktspeciale i Oplev
Page 60 and 61: 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 10 9 8 7 6 5
Page 90 and 91:
Produktspeciale i Oplevelsesøkonom
Page 92 and 93:
5.7. Opsamling Produktspeciale i Op
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108:
Hjemmesider Produktspeciale i Oplev
show all

Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?