Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12
Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071)
grænsen mellem to domæner eller ’rum’ ofte er hjem for hybriditet eller overlap og påpeger
derfor, at: ”[…] this in-between domain, or third space, is a good place to look for new insights and
understandings, and for syntheses of diverse knowledges into ideas for products and work practices” (Muller,
2002:2). Et third space er altså et fælles rum, hvor forskellige baggrunde, kompetencer etc. kan
udveksles og flettes sammen til nye værdifulde indsigter. Rummet er neutralt og ejes ikke af
nogen af de deltagende parter, hvilket har kreative fordele, da det kan hjælpe med til at udfordre
antagelser, konstruere en fælles identitet, skabe en fælles forståelse, nye relationer og nye ideer
etc..
Et third space kan forstås på flere niveauer. Eksempelvis er PD som helhed en art tredje rum
inden for brugercentreret design. Derudover er en workshop i sig selv samt det geografiske
afholdelsessted for denne også et eksempel på et tredje rum, da en workshop netop trækker
deltagerne væk fra vante procedurer og kendte aktiviteter og erfaringer, hvilket lægger op til
forhandlinger med de andre deltagere og faciliterer skabelsen af en fælles viden og erfaring.
Slutteligt opererer diverse praksisser, metoder og teknikker inden for PD også inden for disse
’mellemliggende rum’ (Muller, 2002). Hvordan vi helt konkret har haft Mullers indsigter in mente
undervejs i processen ekspliciteres i analysen.
Opsamling
Vi arbejder i specialet ud fra en participatorisk designtilgang, der har fokus på, at design sker i
dialog med både bruger og proces. Et faktum, der lægger sig i forlængelse af, at værdiskabelse kun
sker i samspil med brugeren: Brugeren er ikke blot konsument, men co-producer, hvad angår
oplevelser. Dialogen med brugeren undervejs i skabelsen af designløsningen er helt essentiel i
specialeøjemed, da vi som seende designere på ingen måde kan sætte os i brugerens sted uden, at
vedkommende selv er dybt involveret. Da vi ser specialeforløbet som en designproces, er vi med
de forrige afsnit in mente særligt opmærksomme på fordelene ved som designere at facilitere et
tredje rum, hvori der kan opstå samarbejde og gensidig læring. Det, der er karakteristisk for
specialeforløbet, og som forener designtilgangen med den entrepreneurielle tilgang til verden, er,
at vi arbejder med det uforudsigelige og skaber noget endnu ikke eksisterende. Designværktøjerne
skal her hjælpe os med at afbøje traditionen med henblik på at skabe transcendens.
Side 48 af 104