Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12
Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071)
”Det der med at kunne gøre så meget som muligt selv, det er utrolig væsentlig. […]Jo mere man gør tingene
tilgængelige for os, jo mindre hjælp behøver vi fra andre som udgangspunkt. Og så kan der jo være nogen ting, hvor
at vi i sagens natur, der kan du ikke kompensere 100%, eller der er den bedste kompensation du kan gi’, det er
noget ledsager, der kan beskrive og gøre ved” (SS, 18.10.11).
Muligheden for uafhængighed er i stor stil blevet frarøvet de blinde sammen med synet, hvilket er
kommet særdeles tydeligt frem i de enkelte interviews. Japan og Storbritannien er eksempler på
lande, hvor målgrupper med et handicap er indtænkt på utallige områder. I flere af Japans
lufthavne indgraverer man eksempelvis punktskrift på trappegelændere, så blinde og svagtseende
får de mest nødvendige informationer. Endvidere har de i flere fly udarbejdet et kort over flyet på
engelsk oversat til punktskrift. Sammenlignet med Japan udtaler en respondent følgende:
”Danmark [kan] godt virke lidt som et U-land nogle gange med hensyn til at gøre ting tilgængelige” (SS,
18.10.11). Et faktum, der ifølge respondenten forringer muligheden for, at man som blind kan
blive mere selvstændig. Målgruppens selvfortælling bliver i denne sammenhæng en
retfærdiggørelse af, at de, grundet deres synshandicap, i mange tilfælde ikke kan deltage i
samfundet på lige fod med de mennesker, der har synet i behold. Fortællingen bliver dermed et
redskab til at blive accepteret i et samfund, hvor det at være afhængig af andre mennesker for at
kunne klare sig, ikke altid er lige velset.
I mange tilfælde er det dog utrolig få medier og midler, der skal til, for at lette tilgængeligheden
for målgruppen. Eksempelvis har eksistensen af lydfyr ved udvalgte lyskryds en stor effekt: ”Jeg vil
da sige, at det at de har lavet de lydfyr, det betyder jo, at blinde ikke er så afhængige af at skulle have hjælp hele
tiden” (BC, 20.10.11). At sådanne lydfyr kan øge selvstændighedsfølelsen hos individer med
synshandicap gør os altså opmærksomme på, at selv små interventioner kan have betydning for at
mindske blinde og svagtseendes afhængighed af seende.
Ovenstående illustrerer først og fremmest, hvad det at leve med et synshandicap har af betydning
for vores målgruppe i hverdagen. Selvom det ikke er i forhold til de blinde og svagsynedes færden
i hverdagen, vi med vores intervention forsøger at gøre en forskel, er det dog vigtig at have disse
barrierer in mente. For når hverdagens udfordringer er af så stor identitetsmæssig betydning, så
må udfordringerne i den arena, vi arbejder indenfor, også være det.
Side 66 af 104