Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

More documents

Recommendations

Info

Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12 Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071) grænsen mellem to domæner eller ’rum’ ofte er hjem for hybriditet eller overlap og påpeger derfor, at: ”[…] this in-between domain, or third space, is a good place to look for new insights and understandings, and for syntheses of diverse knowledges into ideas for products and work practices” (Muller, 2002:2). Et third space er altså et fælles rum, hvor forskellige baggrunde, kompetencer etc. kan udveksles og flettes sammen til nye værdifulde indsigter. Rummet er neutralt og ejes ikke af nogen af de deltagende parter, hvilket har kreative fordele, da det kan hjælpe med til at udfordre antagelser, konstruere en fælles identitet, skabe en fælles forståelse, nye relationer og nye ideer etc.. Et third space kan forstås på flere niveauer. Eksempelvis er PD som helhed en art tredje rum inden for brugercentreret design. Derudover er en workshop i sig selv samt det geografiske afholdelsessted for denne også et eksempel på et tredje rum, da en workshop netop trækker deltagerne væk fra vante procedurer og kendte aktiviteter og erfaringer, hvilket lægger op til forhandlinger med de andre deltagere og faciliterer skabelsen af en fælles viden og erfaring. Slutteligt opererer diverse praksisser, metoder og teknikker inden for PD også inden for disse ’mellemliggende rum’ (Muller, 2002). Hvordan vi helt konkret har haft Mullers indsigter in mente undervejs i processen ekspliciteres i analysen. Opsamling Vi arbejder i specialet ud fra en participatorisk designtilgang, der har fokus på, at design sker i dialog med både bruger og proces. Et faktum, der lægger sig i forlængelse af, at værdiskabelse kun sker i samspil med brugeren: Brugeren er ikke blot konsument, men co-producer, hvad angår oplevelser. Dialogen med brugeren undervejs i skabelsen af designløsningen er helt essentiel i specialeøjemed, da vi som seende designere på ingen måde kan sætte os i brugerens sted uden, at vedkommende selv er dybt involveret. Da vi ser specialeforløbet som en designproces, er vi med de forrige afsnit in mente særligt opmærksomme på fordelene ved som designere at facilitere et tredje rum, hvori der kan opstå samarbejde og gensidig læring. Det, der er karakteristisk for specialeforløbet, og som forener designtilgangen med den entrepreneurielle tilgang til verden, er, at vi arbejder med det uforudsigelige og skaber noget endnu ikke eksisterende. Designværktøjerne skal her hjælpe os med at afbøje traditionen med henblik på at skabe transcendens. Side 48 af 104
Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12 Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071) KAPITEL 5: Empiri & analyse “Just because a man lacks the use of his eyes doesn't mean he lacks vision” - Stevie Wonder musiker Side 49 af 104
Page 2 and 3: Abstract Produktspeciale i Oplevels
Page 4 and 5: Produktspeciale i Oplevelsesøkonom
Page 12 and 13: 1.2. Specialets struktur Specialet
Page 14 and 15: 2.1. Præsentation af målgruppen P
Page 18 and 19: 3.1. Optakt Produktspeciale i Oplev
Page 24 and 25: 3.4.1. Kvalitativ empiriindsamling
Page 26 and 27: 3.5. Opsamling Produktspeciale i Op
Page 28 and 29: 4.1. Disability Studies Produktspec
Page 40 and 41: 4.2.2. Oplevelsesorienteret forbrug
Page 54 and 55: 5.1. Optakt Produktspeciale i Oplev
Page 60 and 61: 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 10 9 8 7 6 5
Page 92 and 93: 5.7. Opsamling Produktspeciale i Op
Page 102 and 103:
Produktspeciale i Oplevelsesøkonom
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108:
Hjemmesider Produktspeciale i Oplev
show all

Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?