Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

More documents

Recommendations

Info

Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12 Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071) Gruppen har også, hvad de senblinde angår, en vigtig funktion. Som senblind har man på et tidspunkt været fuldstændig uafhængig af andre og bliver nu nødt til ikke alene at erkende, at man ikke længere kan selv, men også vise overfor omgivelserne, at man er blevet svagere. For senblinde er opgaven måske endnu større, end for de personer, der aldrig har haft synet, da de senblinde nemlig skal til at skabe en helt ny fortælling og identitet. Og det må siges at være et emotionelt hårdt og krævende arbejde: ”For der ville jeg ikke skilte med, at jeg var ved at miste synet. [...] at du lige pludselig skilter med, at du ikke kan se. At du er sårbar” (BC, 20.10.11). Her har den kollektive identitet og fællesskabet en altafgørende rolle i forhold til at komme videre med livet: ”[O]g så kunne jeg ikke se. Så syntes jeg, det hele det ramlede. Så gik der noget tid, og så sagde de på synscentralen, jeg skulle gå ned i Dansk Blindesamfund og Oplysningsforbundet [...] og det var godt at komme derind. [...] [D]et er ligesom, man kan få en ny identitet” (KIB, 20.10.11) Fælles for både blindfødte og senblinde er, at gruppen kan bruges til at bekræfte sig selv og hinanden i, at man stadigvæk er god nok, selvom man ikke har synet. Sammen kan de skabe den positive side af mytologiseringen; den side, der fortæller, at man ikke er mindre værd som menneske, bare fordi man lever med en funktionsnedsættelse. Samtidig giver det en mulighed for, at man kan udvikle sin selvidentitet og få sat nogle ord på, hvem man egentlig er. Der er dog tilfælde, hvor det at tilhøre denne gruppe og dermed bære gruppens identitet mere kan være en byrde end noget gavnligt, nemlig når det bringer medynk og medlidenhed med sig, hvilket kan virke hæmmende og krænkende på et voksent menneske, der gerne, som alle andre, vil have lov til at kunne klare sig og være uafhængig. Men selvom det ikke behøver have en altoverskyggende negativ effekt at leve med intet eller nedsat syn, medfører det alligevel en stor afhængighed for vores målgruppe. De mange eksterne barrierer i deres omgivelser forstærker nemlig det socialt konstruerede handicap, hvilket tydeligt kommer til udtryk i hverdagen. 5.4.4. Den evige afhængighed Har man intet eller stærkt begrænset syn, er det en selvfølge, at der er en masse forhindringer, hvad angår det at færdes og klare sig gennem hverdagen. Alle vores interviewrespondenter bruger derfor førerhund og/eller blindestok, pånær en enkelt, der klarer sig ved hjælp af sit orienteringssyn samt god geografisk forberedelse hjemmefra. Side 64 af 104
Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12 Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071) Den synsmæssige funktionsnedsættelse er en hindring for, hvor spontan man kan være, og det kræver ofte en detaljeret planlægning hjemmefra, når man – set ud fra en seendes synspunkt – skal selv de mindste gøremål som fx at købe ind. Førerhunden og blindestokken er dog langt fra nok i alle situationer, og derfor bliver blinde og svagtseende ofte nødt til at trække på andre mennesker for at kunne klare sig: ”Ja, fordi, når du går på indkøb, du kan jo ikke se, hvad der er, hvor tingene står. [...] Jeg handler kun, når jeg har Ingeborg [ledsager] med. Jeg ville også være bange for at vælte tingene ned” (BC, 20.10.11). ”[M]an kan jo ikke læse på madvarer man får, man skal have nogen til at hjælpe sig i butikkerne, og man kan ikke altid komme over lyskrydset, hvor der ikke er lyd på [...] Jeg synes, det er et dybt, dybt alvorligt og indskrænkende handicap at være blind” (JS, 21.10.11). I forlængelse af den sociale models indsigter fremhæver respondenterne eksistensen af eksterne barrierer i samfundet i forbindelse med situationer som indkøb, det at færdes i lyskryds samt rent kommunikativt. Disse barrierer, der primært har fysisk karakter, konstituerer altså tydeligvis et handicap. En så konstant afhængighed af andre mennesker kan næppe være ønsket af nogen. Det kan dog ikke være anderledes for målgruppen, men det kan alligevel være et stort problem. En respondent udtrykker eksempelvis, at man som blind ikke må forvente, at seende altid har tid og lyst til at hjælpe: ”Man kan heller ikke forvente – og man må ikke forvente, at folk, hvis de liiige viser en rundt og liiige henter noget mad til dig, og liiige gør det og liiige gør det” (JS, 21.10.11). Afhængigheden af andre samt behovet for diverse hjælpemidler kan da også tænkes at være et større benspænd i et land som Danmark i forhold til så mange andre lande. En kvindelig respondent fortæller eksempelvis om sine møder med blinde af anden etnisk herkomst end dansk. Herigennem er det blevet tydeligt for hende, at det i nogle lande er familiens ære og pligt at beskytte samt tage sig af den blinde, hvilket etablerer en konstant afhængighed. I Danmark ligger en stor del af den sociale status tværtimod i at være selvhjulpen og uafhængig: Side 65 af 104
Page 2 and 3:
Abstract Produktspeciale i Oplevels
Page 4 and 5:
Produktspeciale i Oplevelsesøkonom
Page 6 and 7:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
1.2. Specialets struktur Specialet
Page 14 and 15:
2.1. Præsentation af målgruppen P
Page 16 and 17:
Page 18 and 19: 3.1. Optakt Produktspeciale i Oplev
Page 20 and 21: Produktspeciale i Oplevelsesøkonom
Page 24 and 25: 3.4.1. Kvalitativ empiriindsamling
Page 26 and 27: 3.5. Opsamling Produktspeciale i Op
Page 28 and 29: 4.1. Disability Studies Produktspec
Page 40 and 41: 4.2.2. Oplevelsesorienteret forbrug
Page 54 and 55: 5.1. Optakt Produktspeciale i Oplev
Page 60 and 61: 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 10 9 8 7 6 5
Page 92 and 93: 5.7. Opsamling Produktspeciale i Op
Page 108: Hjemmesider Produktspeciale i Oplev
show all

Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?