Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12
Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071)
Samtidig er dette et ’rum’, hvori disse deltagere føler sig trygge, hvilket er af stor betydning, når
de i workshoppen møder 3 seende, der repræsenterer hver sin institution eller organisation.
Rummet i sig selv har derfor ikke været neutralt ud fra Mullers terminologi, men workshoppen
har dog alligevel gjort det muligt at skabe et hybridt rum, idet workshoppen har bestået af et
møde mellem forskellige dagsordener og baggrunde med det formål at sammensmelte deres
viden og idéer.
Participatoriske designteknikker kombineret med entrepreneurielle redskaber
Selve de opgaver, vi kunne stille workshopdeltagerne, har været en stor udfordring for os. For det
er meget få eksisterende teknikker og metoder inden for PD, der er relevante for en gruppe, hvis
synssans er manglende. Eksempelvis lader det sig ikke gøre at arbejde med fotografier, spil,
dramastykker eller lignende. Sanserne bliver således i stedet det fælles kommunikationsgrundlag,
da de, jf. vores syn på mennesket som værende kropsligt forankret i verden, er den måde, vi alle
oplever vores omgivelser på, selvom det nok er de færreste af os, der i hverdagen tænker videre
over det. Ved at italesætte sansernes placering i oplevelserne, var vi særligt centrerede omkring
det at arbejde med det, vi vil benævne ’sansescenarier’, der er en pendant til designfeltets visuelle
scenarietænkning. Der sættes gennem disse scenarier fokus på den sanselige nutidssituation, og
opstilles en ønsket fremtidssituation, beskrevet gennem sanseindtryk.
Workshoppen var ligeledes der, hvor der blev åbnet op for den utilfredsstillende praksisform, de
afholdte interviews havde fået italesat. Gennem de oplukkende redskaber, Spinosa et al.
anbefaler, søgte vi at gøre workshopdeltagerne til medskabere af en historisk disclosing: Gennem
artikulering fik vi italesat sanserne og sansning helt generelt. Hvad er en god duft, smag, lyd eller
følelse? Dette er noget, alle må formodes at have en holdning til. Efterfølgende skulle alle de
positive sanseindtryk krydsapproprieres med de tre typer af oplevelser, der blev arbejdet med.
Hvordan kan disse overføres på en teaterforestilling, koncert eller udstilling, for at gøre
oplevelsen mere tilgængelig og sansemættet?
Det endelige produkt, vi præsenterer i kapitel 6, er udviklet på baggrund af resultater fra
workshoppens output kombineret med både den inspiration, vi har fået gennem en kortlægning 26
af arenaen, samt en specifik søgen efter best-practices indenfor det at tilrettelægge sensoriske
kulturoplevelser.
26 Se Bilag 6 for en kortlægning af eksisterende kulturelle tilbud i ind- og udland
Side 55 af 104