Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12
Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071)
ikke alene hjælpe os til at forstå den måde, hvorpå målgruppen erfarer verden, men vil også
understrege blinde og svagtseendes behov for flere sanseindtryk i oplevelsessituationen.
Ved at fokusere på sansernes funktion kan vi således klarlægge, hvordan vi via vores
oplevelsesøkonomiske intervention kan udnytte sansernes potentiale til at inkludere målgruppen i
den kulturelle arena.
4.3.1. Sansernes grundlæggende funktioner
Som udgangspunkt har sanserne haft en primær overlevelsesmæssig funktion. Deres opgave har
blandt andet været at lokalisere fødevarer, finde vej og reagere på forandringer i vores omgivelser,
der kunne være tegn på eventuelle farer, og guide os hen til et gemmested. Der er altså et tæt
samarbejde mellem sansning og det motoriske system, mellem den fænomenologiske opfattelse af
handlingerne omkring én og den refleksive ageren derpå.
Lugtesansen er en meget basal og emotionel sans samt har en stærk effekt på arousal, der er en
særlig form for bevidsthedstilstand (vågenhed, parathed), hvorimod synet og hørelsen oftest
spiller sammen med kognition (Porteous, 1985:357). Men til trods for sin status som en sans, der
hører mere primitive dyrearter til, spiller lugtesansen en stor rolle i vores hverdag, uden at vi
tænker over det. De fleste personer har på et eller andet tidspunkt i deres liv oplevet, at en
pludselig duft har bragt noget meget fjernt frem. Dette skyldes de olfaktiske receptorer, der er
placeret i hjernens limbiske system (hvor emotioner dannes), og som derfor danner stærke bånd
mellem duft og hukommelse selv over lange perioder:
”[...] while we may distinguish smells with only 20 per cent accuracy, we are able to remember these smells with
almost the same degree of accuracy up to a year later. In contrast, visual recognition shows an almost 100 per cent
accuracy within minutes of the original test, but this accuracy rapidly falls off with time” (op.cit.:369).
Mens lugtesansen har en stærk forbindelse til hukommelsen, har høresansen en stor betydning
for vores humør. Musikalske stimuli kan virke både stressende og afslappende, og ifølge
professor i musikterapi, Even Ruud, er musik et objekt, der i dag bl.a. bliver brugt til at regulere
følelser og stemninger samt erobre og afgrænse rum (Ruud, 2006:4). Musik og lyd bliver da også i
stigende grad anerkendt for deres vigtige roller i forhold til individers forståelse og erfaring af
steder.
Side 39 af 104