Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

5.6.2. Sansernes oplevelsesfunktion
Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12
Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071)
Føle- og høresansen er, ligesom i hverdagens gøremål, de mest fremtrædende sanser, der bringes i
spil ved kulturelle arrangementer. For vores målgruppe er der bogstaveligt talt et enormt behov
for at få fingrene ned i materien, idet verbale beskrivelser på ingen måde er nok til, at en
oplevelse er mindeskabende: ”[J]o mere jeg kan få lov til at røre ved sådan nogle steder, […] jo bedre
indtryk får jeg af de ting, der er, ik’ også. Netop fordi, beskrivelserne de fader ud med tiden. Fordi du ikke kan
fastholde dem” (SS, 18.10.11).
Ikke dermed sagt at det at røre ved noget, giver en oplevelse i sig selv. Der vil stadigvæk være
behov for noget mere, der forklarer det, man har mellem hænderne for, at det giver mening. Men
at få lov til at bruge hænderne giver en mere personlig oplevelse: ”[D]er er også mange af os som
måske vil sige, ’jamen, jeg vil sgu hellere undersøge tingene med mine egne hænder, ik’” (CO, 19.10.11), og
dette er netop fordi, at følesansen kan være den adgangsgivende faktor til oplevelsen: ”[…] min
første oplevelse er først når jeg har fat i den [en skulptur]” (PV, 17.10.11).
Koncerter er, som tidligere påpeget, en gennemgående interesse for vores respondenter. Én af
dem har sågar givet udtryk for, at musikoplevelser ligefrem kan intensiveres af
funktionsnedsættelsen: ”[J]eg nyder jo musikken på en nok mere intens måde, end jeg gjorde før [inden hun
mistede synet]. [N]år jeg lytter til musik i dag, så glemmer jeg tiden” (BC, 20.10.11), hvilket ifølge en anden
kan skyldes, at: ”Der er jo ikke så meget med at kunne se – det er jo meget koncerten, selve koncerten i det,
altså selve lyden og stemningen” (CO, 19.10.11).
Når høre- og følesansen er så vigtige ved kulturelle arrangementer, som de er, må det også tænkes
at hænge sammen med de to sansers orienteringsmæssige funktion. Lugtesansen, derimod, bruges
ikke i samme udstrækning til orientering, men har en stor betydning i forhold til formidling af
eksempelvis en tidsmæssig periode:
”[D]a vi var oppe ved Guldmalerierne, deroppe. Hvad hedder det, guldaldertiden deroppe, hvor du kommer ind i
sådan et lokale, der består af rigtig træ. Det, det er ikke plastik – ikke sådan noget kunstigt træ som det her
[peger på gulvet med foden], noget syntetisk. Det er rigtig træ. Forskellige træsorter. Det var en dejlig fornemmelse.
Der, der var du virkelig sat tilbage i tiden. Til dengang at de levede, de der kunstnere, ikke også?” (BC,
20.10.11).
Ligeledes gav én af deltagerne på rundvisningen i Den Gamle By udtryk for, at han kunne lugte,
at vi havde bevæget os fra et 1800-tals hus til et 1900-tals hus, idet der nu lugtede af
Side 79 af 104