Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

More documents

Recommendations

Info

3.4.1. Kvalitativ empiriindsamling Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12 Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071) Grounded theory, der er en forskningsmetode bygget op omkring det faktum, at man ikke på forhånd sætter sig ind i teorier omkring det felt, man vil undersøge, er udgangspunktet for specialets kvalitative arbejde. Målet med denne type af forskning er ikke at sætte ting i systemer for at mindske kompleksiteten, men derimod at øge kompleksiteten ved at inkludere konteksten (Flick, 2009). Da vi på ingen måde kan nå til erkendelse af, hvad der rører sig i de synshandicappedes verden uden stor inddragelse af målgruppen selv, er det meningsgivende, at vi først tager ud i felten for at indsamle empiri for så derefter at tilsætte den rette teori. Specialets teoretiske framing er derfor først etableret efter de første to empiriindsamlinger. Vi har dog afveget fra dele af grundtanken og tilpasset metoden til specialeprocessen ved at kortlægge tidligere og eksisterende kulturelle tiltag for målgruppen samt efterstræbt det at samle viden om andres erfaringer med at arbejde med blinde og svagsynede inden vores interageren med aktørerne. Dette har vi prioriteret ud fra ønsket om at øge vores sensitivitet overfor målgruppen, men har uden tvivl også udstyret os med en særlig forforståelse. Nedenstående model illustrerer forholdet mellem specialets empiri, teori og analyse. Her ses det, hvorledes empirien er kommet til orde, inden den rette teori blev påført i den endelige analyse. Side 20 af 104
Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12 Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071) Da grundlaget for vores analytiske tilgang til det indsamlede materiale har sine rødder i grounded theory, betyder det, at vi i afkodningen af temaer i de afholdte interviews ikke har holdt dem op imod et teoretisk grundlag. Det vigtigste har været at lade empirien tale for sig selv og på den måde lade problematikkerne finde deres egen vej ud i dagens lys. Det er dog naturligt, at de værdier, vi trækker ud af analysen af vores interviews, afhænger af vores faglige baggrund (Flick, 2009). Som oplevelsesøkonomer er vi eksempelvis særligt fokuseret på det moderne individ/den moderne forbruger, hvorfor vi særligt afkoder temaer og problemstillinger ud fra et forbrugs- og kulturperspektiv. At anvende kvalitativ metode frem for kvantitativ er helt grundlæggende for at kunne arbejde med specialets problemstilling, idet kvalitativ metode centrerer sig om at ”[…]identificere internt betydningsfulde forhold i menneskers livsverden og begrebsliggøre dem i ikkemetriske kategorier.” (Hastrup, 2003:399). Kilden til viden om målgruppens perspektiver og livssyn har først i processen været semi-strukturerede interviews. Begrundelsen for at anvende semi-strukturerede interviews er knyttet til det faktum, at ”[…]the interviewed subjects’ viewpoints are more likely to be expressed in an openly designed interview situation than on a standardized interview or a questionnaire” (Flick, 2009:150). Vi har i arbejdet med vores interviews, samt den efterfølgende analyse, ladet os inspirere af tre teoretikere: Steiner Kvale (1997) og hans teori om det semistrukturerede interview, hvor man følger en nogenlunde fastlagt dagsorden, men med plads til, at samtalen kan bevæge sig i andre retninger, hvis der er noget interessant at forfølge. 9 Derudover foreskriver Uwe Flick (2009), at det er vigtigt at lade respondenterne vide, at de ikke bare er informationskilder. Vi har derfor gjort det tydeligt gennem al vores interaktion med målgruppen, at dette er et virkeligt projekt, der er sat i verden for at gøre noget for dem i samarbejde med dem. H. Russell Bernard (2006) har givet os nogle vigtige overvejelser omkring probing i interviewsituationen. Eksempelvis har vi på forhånd været bevidste om, at probingteknikken ’silent probing’ skulle undlades at anvende, da vores respondenter netop ikke kan se vores gestik eller ansigtsudtryk undervejs. I forbindelse med vores minifeltstudie i Den Gamle By har James P. Spradleys teorier omkring deltagerobservation været det teoretiske udgangspunkt, idet han skelner mellem fire grader af deltagelse: passive, moderate, active og complete (Spradley, 1980:58). Disse vender vi tilbage til i forbindelse med empiripræsentationen. 9 For interviewguide se da Bilag 2 Side 21 af 104
Page 2 and 3: Abstract Produktspeciale i Oplevels
Page 4 and 5: Produktspeciale i Oplevelsesøkonom
Page 12 and 13: 1.2. Specialets struktur Specialet
Page 14 and 15: 2.1. Præsentation af målgruppen P
Page 18 and 19: 3.1. Optakt Produktspeciale i Oplev
Page 26 and 27: 3.5. Opsamling Produktspeciale i Op
Page 28 and 29: 4.1. Disability Studies Produktspec
Page 40 and 41: 4.2.2. Oplevelsesorienteret forbrug
Page 54 and 55: 5.1. Optakt Produktspeciale i Oplev
Page 60 and 61: 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 10 9 8 7 6 5
Page 74 and 75:
Produktspeciale i Oplevelsesøkonom
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
5.7. Opsamling Produktspeciale i Op
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108:
Hjemmesider Produktspeciale i Oplev
show all

Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?