Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12
Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071)
Synet er dog den sans, der i langt de fleste tilfælde er dominerende, og det er den stærkeste sans,
når det drejer sig om at indsamle information fra omgivelserne. Rent faktisk er omkring 90 % af
vores perceptoriske indtryk visuelle, mens resten er overvejende auditive og taktile (Porteous,
1985:356). Vi distanceres fra det, vi ser, via synet. Dufte derimod trænger helt ind i os og
involverer os (måske ufrivilligt) i vores omgivelser. Fordi dufte er så indtrængende, kan de også
fremprovokere en stærkere respons end synet (Porteous, 1985). Lugtesansen er meget afhængig
af enten visuelle eller auditive indtryk for at give mening, og samtidig med at den får mening
gennem andre sanseindtryk, kan den også give noget den anden vej ved at forstærke oplevelsen:
“[…] in most cases, smell is a sense unlikely to provide sufficient information to generate a consciously reasoned
decision, as it is for other sensory modalities. Without considering it to be a minor sense, it is probable that smell
provides specific information that can modify the perception constructed by the other sensory modalities” (Morrot
et al., 2001:310).
Denne understregning af det visuelle gennem olfaktoriske signaler er det, Douglas Porteous har
givet navnet smellscape (Porteous, 1985; Koutsoklenis and Papadopoulos, 2011). Et smellscape er
et udtryk for, at forskellige steder har bestemte dufte knyttet til sig og på den måde er
genkendelige qua deres duft. Nogle dufte kan ydermere have en fysiologisk effekt på os, som
duften af et krydret æble, der kan sænke blodtrykket under stress og afværge panikanfald, samt
duften af lavendel, der gør os årvågne (Ackerman, 1990:57).
Følesansen har primært to funktioner. Det er en meget hedonistisk anvendt sans, og vi bruger
den ofte til wellnessoplevelser, når vi slapper af i solen på ferie samt rører ved hinanden.
Derudover beskytter vores følesans os mod at påføre os selv fysisk skade i form af fx
forbrændinger/forfrysninger, idet vi registrerer smerte hurtigt nok til at trække os væk fra kilden
til smerten.
Sansernes generelle funktion og betydning for mennesket i dagligdagen er et vigtig aspekt at få
med i vores overvejelser, da vi uden dette ikke kan vide præcist, hvordan vi med forøgede
sanseindtryk kan understrege et individs oplevelse af omverdenen. Vi arbejder dog i specialet med
en målgruppe, der på flere områder ligger udenfor den generelle perceptions rammer, idet flere
studier har påpeget, at synshandicappede undergår en skærpelse af især høre-, føle- og
lugtesansen.
Side 40 af 104