Vi vil Mo også gerne have oplevelser ² en optimering af ...

Produktspeciale i Oplevelsesøkonomi, E’11/F’12
Lone Daubjerg (20062512) & Nana Nielsen (20062071)
“’Impairment’ describes our medical condition, while ‘disability’ refers to the economic, social, cultural and physical
barriers we face as we live our lives. […] To create a society wherein disabled people are included, we need to
remove the barriers inhibiting disabled people’s full participation”. 15
Der har i tidens løb eksisteret diverse modeller, som hver især har bygget på ideen om disability
som én samlet konceptualisering. Ved at den sociale model direkte bryder med den kausale
forbindelse mellem impairment og disability, placerer den sig eksempelvis som modpol til den
individuelle/medicinske model. Det, der gør den sociale model yderst interessant for nærværende
speciales problemstilling, er, at modellen indarbejder sociale og politiske aspekter i forbindelse
med selve tænkemåden omkring disability-begrebet. Oliver ønsker overordnet set at flytte fokus
fra et normaliserende og patologiserende udgangspunkt henimod samfundets fysiske og sociale
barrierer som de primære faktorer, der er konstituerende for handicappets eksistens. Impairment
refererer derfor i den sociale model til en biologisk dysfunktion, mens disability refererer til
sociale eksklusionsprocesser. Det, der gør et menneske handicappet, er altså ikke de fysiske
begrænsninger, der følger med funktionsnedsættelsen, men eksterne barrierer.
Fortalerne for den sociale model benævner den ’social’, men da modellen arbejder med det
faktum, at disability, og altså marginaliseringen, er en social konstruktion, trækkes der eksplicitte
tråde til nogle specifikke sociologiske rødder – socialkonstruktivismen. Ved ikke at bringe fysiske,
men sociale emner som diskrimination og fordomme på banen, har den sociale model derfor fået
tilnavne som fx ’den social-konstruktivistiske model’ (Anastasiou & Kauffmann, 2011). Det, vi i
specialet ønsker at gøre brug af ved modellen, er netop den socialkonstruktivistiske tilgang til
individ og samfund. Det faktum, at de to står i et dialektisk forhold, hvorved fysiske omgivelser
sammensat med negative sociale attituder kan møde mennesket med funktionsnedsættelse og
resultere i undertrykkelse og diskrimination. Vores udgangspunkt lægger sig derfor i forlængelse
af den sociale models udsagn om, at det ikke er i individet, problemet skal lokaliseres, men i
samfundet. Og det er netop også her, vi som oplevelsesøkonomer kan være med til på
entrepreneuriel vis at intervenere. Set ud fra specialets omdrejningspunkt er der eksempelvis en
kulturinstitutionel arena, hvori der – på baggrund af respondenternes egne udsagn – tydeligvis
eksisterer nogle barrierer, som danner grundlag for en oplevelsesøkonomisk intervention.
15 www.timeshighereducation.co.uk/story.asp?storyCode=146280&sectioncode=26
Side 28 af 104