Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed - Sundhedsstyrelsen

I øvrigt stemmer behandlernes informationsgivning overens med deres forståelse af,
hvad der grundlæggende er på spil indenfor deres behandlingsområde. For gigtlægerne
handler det om at finde en beslutningsanledning og behandlingsform. Deres samtaler
er tilsvarende præget af meget information om bivirkninger og fordele og ulemper
ved forskellige præparater. For behandlerne i hjerterehabiliteringstilbuddet handler det
overordnet om at vise, at rehabilitering er vigtigt og at skabe tryghed og øget compliance
med den forebyggende behandling. De minimerer information om bivirkninger
og fortæller til gengæld, hvad der gør kroppen syg, og hvad der gør den godt. Konkret
risikoinformation gives ikke. Information udvælges nøje, så information, der kan
skræmme, undgås.
Patienternes måde at søge information stemmer overens med deres behandleres forståelse
af, hvad der er på spil i deres konsultationer og deres behandleres måde at give
information på. Gigtpatienterne søger information efter valg er truffet, eller medicinsk
behandling er påbegyndt, og de bruger det til at blive bekræftet i, at valget var rigtigt
nok. Gigtpatienternes informationssøgning er præget af to fokus, som de deler med
deres behandlere: mulige bivirkninger og kunsten at finde den rette diagnose. De søger
aktivt information, næsten alle søger på Internettet.
Hjertepatienterne derimod synes fanget i samme informationsdilemma, når de søger
information, som behandlerne er i, når de giver information. Hvor det for behandlerne
handler om ikke at gøre patienterne utrygge gennem information, gælder det for
patienterne om ikke at blive utrygge. Flere patienter refererer, at de på den baggrund
har undgået at søge information. I overensstemmelse hermed har kun få søgt information
på Internettet.
De interviewede patienter fremhæver en række grunde til ikke at søge informationen
ved at spørge deres behandlere. Herunder at de er i en utryg situation, at de vurderer,
at de er i en situation, hvor det er strategisk bedst ikke at spørge for meget, at de stoler
på, at lægen varetager deres interesser, eller de mangler en anledning til at spørge.
Det er karakteristisk for alle disse årsager til ikke at spørge, at de er knyttet til patienternes
vurderinger af den aktuelle situation og rollefordelingen mellem dem og deres
behandler. Patientens tolkninger af situationen og samspillet mellem patient og
behandler synes således afgørende for, om patienten beder om viden gennem deres
behandler – og for om den information, som de søger, kan komme i spil. I sidste ende
er patientens tolkning af, hvad der forventes af ham således afgørende for, om patientinddragelse
i behandlingsmæssige beslutninger bliver muligt.
10.4 Fælles beslutningstagning og det handlende menneske
Både i litteraturen om patientinddragelse og fælles beslutningstagning og i denne
undersøgelses behandlerinterviews fremhæves, at der findes patienter, som forholder sig
meget passivt til deres behandling, mens andre er meget aktive og ønsker medinddragelse.
Inddragelse i beslutningstagning skal naturligvis ikke gå imod patientens ønske,
og lægen må derfor forme konsultationen i overensstemmelse med patientens interesse
i at blive medinddraget. Litteraturen om fælles beslutningstagning har således det
handlende menneske som ideal, men anerkender menneskets ret til ikke at være det.
Og behandlerne i dette empiriske studie anerkender samme ideal.
Skellet mellem aktive og passive patienter udfordres imidlertid af dette studie. De
interviewede patienters fortællinger viser nemlig, at patienter meget sjældent forholder
112 Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed