Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

sig passivt til deres behandling. Tværtimod synes de at være fælles om at handle aktivt ud fra forestillinger om, hvordan de kan opnå den bedst mulige behandling. De mangeartede – og nogle gange fantasifulde – måder, patienterne handler på deres behandling, kan være usynlige for behandlerne og derfor tolkes som passivitet. Det store arbejde patienter gør under alle omstændigheder, uanset om de bliver medinddraget i beslutningstagningsprocessen eller ej, må imidlertid vække til eftertanke, for de som ønsker at arbejde for mere patientinddragelse. Hvis patienter under alle omstændigheder handler – så ligger der måske et potentiale i at lade deres handlekraft understøtte behandlingen – også når patienten ellers forekommer at indtage en passiv indstilling til sin behandling. 10.5 Fælles beslutningstagning – en vurdering af modellens potentiale Med denne rapport har vi søgt at skabe stof til eftertanke for de personer, som skal i gang med at finde en måde at skabe mere patientinddragelse på deres afdeling eller på deres hospital. Vi har påpeget nogle områder, som man særligt bør fokusere på. Og stillet forslag til måder at påvirke dialogen mellem patient og behandler. Øget patientinddragelse skabes i det lys ikke via forskrifter udefra eller gennem kendskab til modeller, men gennem små handlinger i dagligdagen, som langsomt påvirker måden parterne omgås, tolker og taler med hinanden. Fælles beslutningstagning som model har hjulpet til at fæstne blikket ved problemstillinger af særlig betydning for patienters mulighed for at have medindflydelse på beslutninger, der træffes i deres behandlingsforløb. I arbejdet med patientinddragelse må der dog tages højde for, at der vil være en række behandlingsforløb, som ikke er kendetegnet ved beslutningstagningsprocesser, som er "rationelle", dvs. træffes på baggrund af en eksplicit og neutral vurdering af problem, løsninger, alternativer og konsekvenser af de enkelte alternativer. Ved kun at opstille forventninger til patientinddragelse som er relateret til elementer i en sådan "rationel" beslutningstagningsmodel, overser vi let en række områder, hvor inddragelse vil være relevant i behandlingsforløb med en anden karakter. Modellen for fælles beslutningstagning arbejder eksempelvist først med beslutningstagning fra det punkt, hvor der tydeligt er et valg. Men hjertepatienterne og deres behandlere er ofte uklare på, hvornår der er et valg. Hvis man ønsker at arbejde med patientinddragelse i beslutningstagning i forløb som det på hjerte-rask, skal man derfor arbejde med det, som ligger før modellen; før det står klart, om der er et valg. Man skal arbejde med at italesætte de overvejelser og afvejninger, der ligger til grund for det næste skridt, som tages i behandlingsforløbet. Gigtpatienter og deres behandlere vil tilsvarende støttes mere af en eksplicit dialog om beslutningsanledningerne og rationalerne bag, end af et snævert fokus på valget imellem alternativer. Samtalen om udgangspunktet for valgene er med andre ord mindst lige så vigtig, som samtalen om valgene. Patientinddragelse i beslutningstagning handler i det perspektiv ikke om selve beslutningstagningen, men om at skabe eksplicitte dialoger. Den konklusion leder os til at udforme en række anbefalinger til måder, det kan gøres på. De følger i næste kapitel. Til at støtte op om fælles beslutningstagning har man i udlandet udviklet en række redskaber. Disse kan groft deles op i to typer: redskaber til at støtte beslutningstagningen og redskaber til at støtte dialogen. 113 Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed
Hidtil har der været mest fokus på beslutningsstøtteværktøjer, som har vist at have gode effekter på en række områder. Imidlertid risikerer man med dette fokus at skævvride problemstillingen lidt. For som resultaterne af denne rapports empiriske undersøgelse viser, er en række behandlingsforløb præget af beslutningsprocesser, som ikke er så entydige, at de lægger op til at udarbejde beslutningsstøtteværktøjer til dem. Dette skyldes, at den dialog, som fører til behandlingsvalgene, ligger før valgene udtrykkes. Forløb og dialog synes derfor at være mindst lige så væsentlige områder for involvering som selve valget, og det er således vigtigt også at fokusere på udvikling af dialogstøtteværktøjer. I tråd med dette konkluderer vi, at der synes at ligge et potentiale i at arbejde med støtte til den eksplicitte og patientinddragende dialog. Inden for den patientinddragende forskning er der lavet undersøgelser af forskellige redskaber til at foretage en sådan understøttelse af kommunikationen. Det kunne være nyttigt at arbejde med en tilpasning af nogle af disse redskaber til danske forhold. 114 Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed
Page 1 and 2:
Patientinddragelse mellem ideal og
Page 3 and 4:
Patientinddragelse mellem ideal og
Page 5 and 6:
indhold Forord 5 læsevejledning og
Page 7 and 8:
læsevejledning og ordliste Denne r
Page 9 and 10:
Samtidig har en gennemgang af litte
Page 11 and 12:
Hvordan træffes behandlingsmæssig
Page 13 and 14:
aktuelle tidspunkt formodes at kunn
Page 15 and 16:
summary Research shows that patient
Page 17 and 18:
■ ■ ■ Patient involvement in
Page 19 and 20:
Patient preferences primarily mean
Page 21 and 22:
However, the division between activ
Page 23 and 24:
1 indledning Patientinddragelse er
Page 25 and 26:
ehandler og patient. Det vil blandt
Page 27 and 28:
2 Fælles beslutningstagning - en m
Page 29 and 30:
perspektiv, forventninger og præfe
Page 31 and 32:
Ofte vil patienten gerne kende beha
Page 33 and 34:
3 Metode og analytisk tilgang 3.1 d
Page 35 and 36:
Interviewene har forfulgt de temaer
Page 37 and 38:
Denne rapport bevæger sig i samme
Page 39 and 40:
Livsstilsinterventioner og medicins
Page 41 and 42:
i det efterfølgende forløb i hjer
Page 43 and 44:
nisk opgave, hvor opgaven løses af
Page 45 and 46:
eslutningen om at handle skal foret
Page 47 and 48:
Inden for gigtbehandling er patient
Page 49 and 50:
kalkning - et forhold gigtpatienter
Page 51 and 52:
4.4 Patientinddragelse i gigtambula
Page 53 and 54:
5 At inddrage patientens præferenc
Page 55 and 56:
På hjerte-rask er der meget få ko
Page 57 and 58:
gavnlige effekt, kommer således le
Page 59 and 60:
B: nej, jeg var meget syg af leddeg
Page 61 and 62: sivt træningsforløb. Lægen forkl
Page 63 and 64: spørgsmålstegn ved dens grænser.
Page 65 and 66: 6 Beslutningstagningens mange hensy
Page 67 and 68: man ærligt kan leve op til forplig
Page 69 and 70: 6.3 Journalen - et eksempel på en
Page 71 and 72: attitude som læge, ikke bare køre
Page 73 and 74: Antropologiske forskere har fremhæ
Page 75 and 76: Med sundhedsloven er der udstukket
Page 77 and 78: fra de to ambulatorier i øvrigt gi
Page 79 and 80: En akt hvor de balancerer dagsorden
Page 81 and 82: man så Googler sådan et ord, så
Page 83 and 84: patienterne utrygge gennem informat
Page 85 and 86: Men det kunne de da godt have sagt
Page 87 and 88: Casen med Laila sætter på spidsen
Page 89 and 90: 8 Skjult beslutningstagning? Den pa
Page 91 and 92: Sygeplejersken: Farvel. Ring hvis d
Page 93 and 94: det synes jeg ikke selv jeg har. Ma
Page 95 and 96: Anders: Jeg fryser altid. Sygepleje
Page 97 and 98: med entydig problemerkendelse og kl
Page 99 and 100: Både for patienter, hvilket kommer
Page 101 and 102: ved konsultationerne. For denne pat
Page 103 and 104: Det bemærkelsesværdige ved Anders
Page 105 and 106: ”men det er nok meget godt”, og
Page 107 and 108: Fælles beslutningstagning lægger
Page 109 and 110: På gigtambulatoriet søger behandl
Page 111: I øvrigt stemmer behandlernes info
Page 115 and 116: 11.3 Viden og dialog 11.3.1 At give
Page 117 and 118: skaber tryghed ved ikke at fortæll
Page 119 and 120: Referencer 1. Coulter A. Partnershi
Page 121 and 122: 31. Sundhedsstyrelsen. Patientforl
Page 123 and 124: 63. Berg M. Practices of reading an
Page 125 and 126: Bilag 1 - Et studenterprojekt i hov
show all

Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed - Sundhedsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?