Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed - Sundhedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Når konflikter bliver åbenlyse, kommer læge og patient til at udstille, at de ikke er lige. Og heri opstår dilemmaet. For idealer om patientinddragelse er bundet op på tanker om at skabe større lighed mellem patient og behandler, og gøre op med det traditionelle hierarkiske magtforhold. Men modellen søger at skabe øget lighed gennem en eksplicit dialog, der kan synliggøre uenigheder og ulighed. Og dermed synes den altså at komme i karambolage med en af de måder, hvorpå patienter og behandlere praktiserer lighed på. 65 Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed
6 Beslutningstagningens mange hensyn Med kapitel 5 har vi set isoleret på behandlernes tilgange til patientens præferencer. De problematikker, der ligger i at give plads til patientens præferencer i konsultationen, er imidlertid ikke styret af behandlernes tilgange til patientinddragelse alene. De opstår også, fordi behandlerne skal tage mange hensyn, når behandlingsmæssige beslutninger skal træffes. Den problematik er genstand for nærmere analyse i dette kapitel. Analysen bevæger sig rundt om to spørgsmål: Hvordan sættes rammerne for hvilke beslutninger, patienter kan inddrages i? Og hvilke dilemmaer stilles behandlerne derved i? Spørgsmålene besvares ud fra observationsmateriale fra gigtambulatoriet og interviews med læger på gigtenheden og hjerte-rask. Dertil har vi benyttet studenterprojektets deltagerobservationer. Kapitlet kortlægger de forskellige faktorer, som behandlerne forsøger at balancere, når en behandlingsmæssig beslutning skal træffes. Nogle af disse åbner op for patientinddragelse i beslutningstagning. Andre forhindrer eller besværliggør det. Rammerne for hvilke beslutninger patienter (kan) inddrages i, sættes ifølge Wirtz et al ud fra følgende fem faktorer (56): ■ Patientens leveforhold og indstilling i fokus (patientpræferencer) ■ Hvilken medicin, behandleren kender godt (behandlerpræferencer) ■ Evidens og kliniske retningslinjer om behandlingens effekt ■ Hvordan sygdommen reagerer biologisk og fysiologisk (det lægefaglige argument) ■ Hvad der er økonomisk muligt og forsvarligt (lægens samfundsøkonomiske ansvar). Med dette kapitel vil vi vise, hvorledes de fem faktorer indgår i lægernes daglige handlemåder. (Sygeplejerskernes handlemåder er anderledes, og ikke genstand for nærmere analyse i dette kapitel). Vi ser på, hvordan de forskellige hensyn, som indgår i de fem nævnte faktorer, er i spil samtidig, og på hvordan samtaler mellem læger, og mellem læger og patienter, struktureres på en særlig måde, som er medbestemmende for, hvordan patientinddragelse (kan) praktiseres fra et behandlerperspektiv. 6.1 Mange hensyn er en fast del af dagligdagen Lægerne udvælger sjældent én faktor som det eneste afgørende argument for valg af behandling. Afhængigt af situationen, herunder om patienten er til stede, og hvor lang tid der kan bruges til at tage beslutningen, udelades nogle hensyn. Andre hensyn overlapper, og lægerne skifter ofte imellem dem. Vi anser vanskelighederne ved at afveje de 5 faktorer som et dilemma, der viser, at lægen som regel ikke kan træffe en beslutning, hvor alle faktorer vægtes lige højt. Han må altid afveje, hvilke faktorer han vægter højest i den givne situation. Ofte står lægerne i et dilemma, når der skal vælges mellem fx patientens ønske om en specifik behandling, og lægens vurdering af, hvad der er lægefagligt fornuftigt i forhold til behandlingsplanen på længere sigt eller i forhold til, hvad der er acceptable bivirkninger. Dette kan illustreres med følgende eksempel fra en konsultation. Nete, en patient med uklassificeret gigt, ønsker hurtigtvirkende smertelindring: Nete: Jeg tænkte på, om jeg kunne få sådan en sprøjte der igen, for jeg er ikke klar på, at det her skal fortsætte. 66 Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed
Page 1 and 2:
Patientinddragelse mellem ideal og
Page 3 and 4:
Patientinddragelse mellem ideal og
Page 5 and 6:
indhold Forord 5 læsevejledning og
Page 7 and 8:
læsevejledning og ordliste Denne r
Page 9 and 10:
Samtidig har en gennemgang af litte
Page 11 and 12:
Hvordan træffes behandlingsmæssig
Page 13 and 14: aktuelle tidspunkt formodes at kunn
Page 15 and 16: summary Research shows that patient
Page 17 and 18: ■ ■ ■ Patient involvement in
Page 19 and 20: Patient preferences primarily mean
Page 21 and 22: However, the division between activ
Page 23 and 24: 1 indledning Patientinddragelse er
Page 25 and 26: ehandler og patient. Det vil blandt
Page 27 and 28: 2 Fælles beslutningstagning - en m
Page 29 and 30: perspektiv, forventninger og præfe
Page 31 and 32: Ofte vil patienten gerne kende beha
Page 33 and 34: 3 Metode og analytisk tilgang 3.1 d
Page 35 and 36: Interviewene har forfulgt de temaer
Page 37 and 38: Denne rapport bevæger sig i samme
Page 39 and 40: Livsstilsinterventioner og medicins
Page 41 and 42: i det efterfølgende forløb i hjer
Page 43 and 44: nisk opgave, hvor opgaven løses af
Page 45 and 46: eslutningen om at handle skal foret
Page 47 and 48: Inden for gigtbehandling er patient
Page 49 and 50: kalkning - et forhold gigtpatienter
Page 51 and 52: 4.4 Patientinddragelse i gigtambula
Page 53 and 54: 5 At inddrage patientens præferenc
Page 55 and 56: På hjerte-rask er der meget få ko
Page 57 and 58: gavnlige effekt, kommer således le
Page 59 and 60: B: nej, jeg var meget syg af leddeg
Page 61 and 62: sivt træningsforløb. Lægen forkl
Page 63: spørgsmålstegn ved dens grænser.
Page 67 and 68: man ærligt kan leve op til forplig
Page 69 and 70: 6.3 Journalen - et eksempel på en
Page 71 and 72: attitude som læge, ikke bare køre
Page 73 and 74: Antropologiske forskere har fremhæ
Page 75 and 76: Med sundhedsloven er der udstukket
Page 77 and 78: fra de to ambulatorier i øvrigt gi
Page 79 and 80: En akt hvor de balancerer dagsorden
Page 81 and 82: man så Googler sådan et ord, så
Page 83 and 84: patienterne utrygge gennem informat
Page 85 and 86: Men det kunne de da godt have sagt
Page 87 and 88: Casen med Laila sætter på spidsen
Page 89 and 90: 8 Skjult beslutningstagning? Den pa
Page 91 and 92: Sygeplejersken: Farvel. Ring hvis d
Page 93 and 94: det synes jeg ikke selv jeg har. Ma
Page 95 and 96: Anders: Jeg fryser altid. Sygepleje
Page 97 and 98: med entydig problemerkendelse og kl
Page 99 and 100: Både for patienter, hvilket kommer
Page 101 and 102: ved konsultationerne. For denne pat
Page 103 and 104: Det bemærkelsesværdige ved Anders
Page 105 and 106: ”men det er nok meget godt”, og
Page 107 and 108: Fælles beslutningstagning lægger
Page 109 and 110: På gigtambulatoriet søger behandl
Page 111 and 112: I øvrigt stemmer behandlernes info
Page 113 and 114: Hidtil har der været mest fokus p
Page 115 and 116:
11.3 Viden og dialog 11.3.1 At give
Page 117 and 118:
skaber tryghed ved ikke at fortæll
Page 119 and 120:
Referencer 1. Coulter A. Partnershi
Page 121 and 122:
31. Sundhedsstyrelsen. Patientforl
Page 123 and 124:
63. Berg M. Practices of reading an
Page 125 and 126:
Bilag 1 - Et studenterprojekt i hov
show all

Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed - Sundhedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?