Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed - Sundhedsstyrelsen

fra de to ambulatorier i øvrigt giver information, finder vi imidlertid nogle forskelle,
der harmonerer med den forskel, vi ser i deres tilgange til bivirkningsinformation.
7.1.3 Tilpasset informationsniveau
Både hjerte-rask og gigtambulatoriets behandlere fortæller, at de graduerer informationen.
Hjerte-rasks personale forklarer, at de gør det ud fra en vurdering af personen, de
sidder over for, og hvad dennes behov er. Hvis de vurderer, at de sidder overfor en person,
som kan have svært ved at forstå eller huske informationen, vil de ofte anbefale, at
vedkommende tager en pårørende med næste gang. De fortæller også, at de muligvis
tager fejl i deres vurdering fra tid til anden, da vurderingen først og fremmest baseres
på fremtoning og alder.
Væsentlige faktorer, som gør, at behandlerne på gigtambulatoriet nedjusterer informationsniveauet,
er alder, uddannelsesniveau og sproglige færdigheder (fx dårlige danskkundskaber).
Ældre gigtpatienter opfattes som havende mindre vilje og potentiale til
kognitivt at forstå sammenhængen mellem sygdom og behandling. En reservelæge på
gigtambulatoriet udtrykker forskellen således:
Jeg prøver at få dem til at have indsigt i deres sygdom så vidt muligt, og det kan være svært,
for mange af dem går på nettet, især de yngre, men de ældre, de har ikke nogen viden. Vi er
stadig i den situation, at de ældre som regel siger: "Du er lægen, du ved, hvad der er bedst".
De yngre, de siger: "Kan vi ikke prøve noget andet?"
En overlæge på gigtambulatoriet præciserer denne aldersmæssige inddeling, og siger, at
de patienter, der er under 60 år: "De forventer bestemt at blive informeret, men alle ældre
patienter, de har jo en anden autoritetstro, så de er jo mere til ’hvad synes du og hvad er det
bedste for mig’, og så tror de på det".
Alder og sygdomserfaring kobles således eksplicit sammen med, hvordan patienterne
søger information, og hvordan de forstår den information, de modtager. Groft sagt
kategoriseres patienterne således, at ung alder og langt sygdomsforløb knyttes sammen
med stor viden om og god forståelse for sygdommen og behandlingen, mens en ældre
patient, som kun har haft gigt i kort tid, ikke forventes at vide særlig meget om sin
sygdom og behandlingen af den. Gigtambulatoriets personale har således en række forforståelser
af patienterne, som de benytter, når de tilpasser deres information. I vores
(begrænsede) datamateriale synes der imidlertid ikke at være nogen sammenhæng at
finde mellem alder og måden, patienterne søgte information på. Som en 52-årig sygehjælper
og gigtpatient forklarede:
Jeg er jo stadigvæk nysgerrig, selvom jeg er syg og dårlig. Og nu har jeg ved Gud lært at
komme på Internettet, kan du tro!
7.1.4 Timing af information
Behandlerne på gigtambulatoriet fremhæver, at en del information ikke gives lige med
det samme, men kan komme drypvis. Som en overlæge udtrykker det:
De fleste har jo adgang til en eller anden computer, så jeg anbefaler at gå ind og kigge på
gigtforeningens hjemmeside. Det synes jeg, det må være det første skridt, at gå ind og orientere
sig der. For man kan jo heller ikke pludselig få dynget alt over sig. Altså, selvfølgelig får
de informationer om den behandling, man så sætter dem i, hvis man gør det den dag. Det
får de jo også skriftligt, selvfølgelig. Jeg tror, det må være det i første omgang. Og så må man
tage den derhenad efterhånden som patienten får lært sin sygdom at kende, og får sat sig ind
i det.
78 Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed