Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed - Sundhedsstyrelsen

Det væsentligste ved hjerte-rask er, at her er en dokumenteret behandling, og nu har vi så et
år til at implementere den. Behandlingen er en pakkeløsning – typisk doserer man indtil de
får bivirkninger – så der er et vist spillerum på den måde, at der bliver taget individuelle
hensyn på doser. Og så er der en del [livsstilsrelaterede] tilbud – som jo er tilbud.
Behandlerne på hjerte-rask er enige om, at patientpræferencer er væsentlige, men at
deres lægevidenskabelige viden vægter tungere, når beslutninger om medicin skal træffes.
Deres begrundelse for, at patientpræferencer er væsentlige, er, at det er dem som
afgør, om det er realistisk at få gennemført de livsstilsændringer eller den medicinske
behandling, som de anbefaler.
Når lægerne forholder sig til patientpræferencer, diskuterer de økonomi: om patienten
har råd til den medicin de ordinerer, og de diskuterer patientens tilgang til livsstilsændringer:
Ligger det dem uendeligt fjernt at skulle motionere, eller er det væsentligste
for dem fortsat at kunne ryge 20 cigaretter om dagen? Sygeplejerskerne er noget bredere
i deres refleksioner, og inkluderer også patientens psykosociale forhold. Disse kan
ifølge sygeplejerskerne have direkte konsekvenser for tolkningen af blodprøvernes målværdier.
Som en sygeplejerske forklarer:
Samtalen om folks liv er vigtig for beslutningen, fordi den kan forklare tallene – skyldes det
forhøjede kolesterol eller blodsukker en ferie, hvor man har spist og drukket gevaldigt? Eller
er det den daglige livsstil?
En anden sygeplejerske supplerer:
Jeg har brug for at vide, hvad deres viden er på forhånd. Og det sociale har jeg også brug
for at vide noget om. For det kan påvirke deres måde at agere på – og hvilke muligheder de
har for at handle og efterleve det, som vi så synes de skal efterleve. Men det kan også være
nogle sociale eller fysiske faktorer, der gør, at det kan være svært at ændre på noget. Det kan
fx være, at de har en syg ægtefælle derhjemme, som bekymrer.
Endelig synes præferencer for sygeplejerskerne at handle om individuelle hensyn:
En ting er, at de kommer her og prøver at ændre på nogle ting. Det kan godt holde nogle
fast, men omvendt kan det også give en dårlig samvittighed. .. Og der tror jeg generelt med
ældre mennesker, så har jeg det sådan, hvis du er 85 år, hvor meget skal du så ændre din
kost? Hvis man er gammel, så skal man også have noget fedt til sin krop, så må man ikke
gå og være for tynd … Eller også så kan de ikke overskue det. Hvis de har været vant til at
leve af en bestemt kost og været husmødre i mange år, så skal de ikke gå ud og købe ind og
tænke på, hvad de nu skal gøre; kigge på fedtprocenter. Og de kan i forvejen ikke se, hvad
der står med de små bogstaver. Der skal tages individuelle hensyn.
Sagt i korthed, så lægger behandlerne i hjerte-rask vægt på patientpræferencer, fordi de
hjælper dem til at se, om et givent behandlingsvalg er realistisk at gennemføre, og for
at kunne tage individuelle hensyn. I dette perspektiv er fokus således compliance snarere
end forestillinger om, at viden om patientpræferencer kan føre til bedre behandlingsvalg.
Ligeledes fremstilles individuelle hensyn som nogle behandleren skal tage, inden
de handler. Her er ikke forventninger om, at patienten har ønsker eller tydeliggør,
hvordan de ser, de kan passe behandlingen ind i deres liv. Rammerne for behandlingsvalgene
sættes således primært af behandlerne. Patienten tildeles en passiv rolle. Også
selvom hans præferencer vægtes.
55 Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed