Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed - Sundhedsstyrelsen

8 Skjult beslutningstagning?
Den patientinddragende beslutningstagning opfattes gerne i litteraturen som en begivenhed,
hvor de involverede parter i samråd træffer et eksplicit valg på baggrund af den
information, de sidder inde med. Derved bliver det muligt at stadfæste beslutningstagningen
i tid, og det kan tydeligt identificeres, på baggrund af hvilken information den
tages.
Vores undersøgelse giver et andet perspektiv på, hvorledes beslutninger træffes i praksis.
Ofte er selve beslutningstagningen uklar. Særligt i hjerte-rask er det uklart, hvem som
tager den, hvornår den er truffet, og på hvilken baggrund den træffes.
Gennemgangen af de observerede konsultationer tydeliggør at beslutningstagningen:
■ ofte skjules i konsultationens dialog
■ forputter sig i implicitte dagsordner fra både behandlers og patients side
■ træffes over mange konsultationer
■ ofte er af en slags, der opstiller valg til patienten, som de skal sige ja eller nej til.
Dette kapitel illustrerer disse forhold gennem analyser af to konsultationer fra hjerterask:
Ingers og Anders’. Undervejs diskuteres desuden tre problematikker, som casene
rejser: problemet med at stadfæste beslutningstagningen i tid, dialogens betydning for,
hvordan beslutningstagning formes, og problemet med at behandlingen er forebyggende
i forhold til fremtidig risiko, men at der ikke tales om risiko. Som konklusion
diskuteres konsekvenserne af de skjulte valg og mulighederne for at skabe en mere eksplicit
kommunikation om valg i konsultationen.
Kapitlet behandler kun materialet fra hjerte-rask. Det skyldes, at problemstillingen
er særlig karakteristisk her. Hjertepatienters og behandleres søgen efter tryghed synes
simpelthen at være en væsentlig årsag til, at beslutningstagningen bliver uklar. På gigtambulatoriet
er valg og dialog ofte mere eksplicitte. Analyserne beskriver primært
patienternes ageren og refleksioner. I baggrunden anes behandlernes dagsordener og
bestræbelser på at skabe tryghed for patienten såvel som en klinisk kultur, der lægger
vægt på at følge kliniske retningslinjer. For nærmere beskrivelser af de dilemmaer, det
sætter behandlerne i, henvises til Kristina Albecks speciale, som udgives ved Institut for
Antropologi, Københavns Universitet ultimo 2008.
8.1 Ingers konsultation
Ingers konsultation er et godt eksempel på, hvorledes dialogen i hjerte-rask skjuler,
hvad det er for en beslutningstagning, der er i gang.
Inger er en erhvervsaktiv kvinde på 53, som pludseligt fik en blodprop i hjertet, blev
indlagt og fik en ballonudvidelse. Seks uger senere møder hun op til sin første konsultation
i hjerte-rask.
Konsultationen indledes med, at sygeplejersken forklarer, hvad der er formålet med forløbet
i hjerte-rask. Dernæst spørger hun Inger, hvordan det er gået. Inger svarer:
Det er gået godt. Jeg har ikke mærket noget af nogen art. Den eneste ting er, at jeg sover for
lidt. Jeg sover måske i tre timer, og så vågner jeg og kan ikke falde i søvn igen. Og det kan
jeg slet ikke holde til… Men det er blevet bedre på det sidste, så måske er det ved at gå over.
90 Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed