Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed - Sundhedsstyrelsen

patientens præferencer forekommer perifere – noget der skal nås udover de ting, der
skal noteres i journalen, og har forrang i lægens dagsorden. Som afslutning vil vi give et
eksempel herpå fra en gigtkonsultation.
Majken, en yngre gigtpatient, får en akut konsultation hos en anden læge end hendes
sædvanlige, da hun har det for dårligt med sin gigt til at kunne afvente sin normale
kontroltid 3 mdr. efter. Da lægen har tilbudt smertestillende blokader, bestilt nye
scanninger og blodprøver som oplæg til patientens næste konsultation om biologisk
behandling hos den sædvanlige læge, siger hun som afslutning:
Læge: Din gigt har enorme konsekvenser, det skal vi have lavet om på. Men nu får vi det
gået efter i sømmene, og så må vi se, om du skal have noget biologisk behandling, simpelthen.
(Pause, patienten ser ned i gulvet. Lægen lukker journalen og vender sig venligt mod
patienten, afventer afsked.)
Majken: Ja. (pause) Men jeg tror, det er meget godt med nogle nye øjne, det tror jeg. Hvis
jeg skal være helt ærlig.
Læge: Ja. (pause, lægen ser undersøgende på patienten, som kigger bekymret tilbage. Lægen
bøjer sig lidt frem og spørger omsorgsfuldt:). Vil du have en tid hos mig?
Majken: Ja, hvis jeg kan få lov til at få det. Det er ikke fordi, jeg ikke har været glad for
ham, men lige nu tror jeg bare, at jeg har brug for noget andet.
Læge: Nej, nej, det er jo ærlig snak! (smiler). Sådan er det. (Tager journalen frem igen,
leder).
Majken: Ingen kritik overhovedet.
Læge: Nej – sådan er det. Jeg skal lige have det rigtige stykke papir at skrive på. Så får du
en tid til ultralyd og en tid hos mig bagefter, og så synes jeg egentlig du allerede i dag kan gå
ned hos sekretæren, fordi jeg mener – de konventionelle behandlingsmuligheder, vi har, de er
jo sådan set brugt op, og hvis du skal videre, så må vi.. vi kan godt lave de forprøver, man
gør til biologisk behandling, også. Det er sådan noget med – du ved godt, hvad biologisk
behandling er?
Men det vidste Majken ikke, og lægen bruger nu yderligere 15 minutter på at forklare
biologisk behandling på det grundlag, at Majken nu er hendes patient. Det viser sig,
at det store problem for patienten er utilfredshed med den oprindelige læge, og at hun
gerne vil skifte, fordi hun føler sig tabt på gulvet, hvilket hun forsigtigt fortæller.
Majkens ønske om at skifte læge er centralt for konsultationens udfald, men hun kom
først på banen med den, da lægen signalerede, at der ikke var mere på programmet fra
hendes side. Denne konsultation endte med at tage 45 minutter, hvilket lod sig gøre
fordi den lå i lægens administrationstid, og andre patienter derfor ikke måtte vente.
Som hovedregel er det ikke en mulighed.
6.6 Kapitelsammenfatning
Med dette kapitel har vi vist, at det er nødvendigt at strukturere samtalen på andre
måder, hvis patientens ønsker, præferencer og dagsordner skal mere på banen i dagligdagens
konsultationer.
Den struktur, som præger samtalen, er en indgroet standard i den medicinske verden,
og afspejler en måske forældet forståelse af lægens virke, som favoriserer indhentning
og analyse af kvantitative og objektive data som den vigtigste funktion af konsultationen
(27).
73 Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed