Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...
Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...
Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Pragmatisk</strong>, <strong>åbent</strong> <strong>og</strong> <strong>genstridigt</strong> – <strong>unges</strong> <strong>uddannelsesvalg</strong> i <strong>ANT</strong>-perspektiv Side 9/99<br />
ekstra dimension, fordi man her kan følge de spændte ansøgere ”live”. Dramaet bliver meget nærværende,<br />
når Linda på 26 år en gang i timen følges hen til brevsprækken <strong>og</strong> så i 13-radioavisen kan<br />
åbne sit optagelsesbrev fra Danmarks Designskole (diverse radioaviser fra DR d. 28. juli 2005).<br />
Hvad kan der så konkluderes om mediernes dækning af <strong>unges</strong> <strong>uddannelsesvalg</strong>? I de gennemgåede<br />
artikler ses ”<strong>unges</strong> <strong>uddannelsesvalg</strong>” som n<strong>og</strong>et: 1) Individuelt. Uddannelsesvalget er en<br />
begivenhed, der har den enkelte vælger/ansøger i centrum. Valget er knyttet til denne person, ligesom<br />
evner <strong>og</strong> interesser, samt oplevelsen af enten at blive ”optaget” eller ”afvist”. Der er vigtige<br />
ydre faktorer for udfaldet af valget, men disse ydre faktorer bliver set som enten medspillere eller<br />
modspillere i individets forsøg på at nå et mål. 2) Lineært. Uddannelsesvalget er en proces, der<br />
skrider frem efter en lineær l<strong>og</strong>ik, med opdagelse, overvejelse, beslutning, ansøgning, optagelse/<br />
afslag, genovervejelse osv. 3) Rationelt. At <strong>uddannelsesvalg</strong>et med al sin tilfældelighed <strong>og</strong> uretfærdighed<br />
alligevel har en kerne af rationalitet. Beslutningen om at søge ind på et bestemt studie<br />
foregår (eller forventes at foregå) i en rationel proces. Faktisk er det mere diskvalificerende for et<br />
valg, at det er ”uovervejet” end at der ikke opnås optagelse på studiet. Så langt matcher mediernes<br />
opfattelse l<strong>og</strong>ikken i ”rational choice”-tilgangen, men der findes <strong>og</strong>så en fjerde faktor. Medierne ser<br />
nemlig <strong>og</strong>så <strong>uddannelsesvalg</strong>et som: 4) Struktureret. Samtidig med at <strong>uddannelsesvalg</strong>et ses som<br />
individuelt, lineært <strong>og</strong> rationelt, så iagttages der <strong>og</strong>så i mange artikler en ”udefrakommende kraft”,<br />
der kan være større end individet. Denne kraft vil normalt vise sit ansigt ved et afslag, hvor KOT<br />
bliver den konkrete repræsentant for ”systemet”, der ikke vil optage den pågældende studerende.<br />
Der ses d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så flere andre former for ”strukturering” af ansøgningsmønstret. Når læreruddannelsen<br />
f.eks. har fået 7,5% færre studerende i 2005, så bliver dette set som de uddannelsessøgendes<br />
reaktion på den negative omtale af læreruddannelsen i medierne (Dagbladet Skjern-Tarm 28/7-05).<br />
I mediernes dækning af <strong>uddannelsesvalg</strong>et, ses der altså <strong>og</strong>så et strukturperspektiv som supplement<br />
til aktørperspektivet.<br />
Der skal nu kigges nærmere på et andet væsentligt domæne for forståelsen af <strong>unges</strong> <strong>uddannelsesvalg</strong>,<br />
nemlig regeringens udmeldinger. Disse er interessante, fordi de udgør en vigtig position<br />
mellem den offentlige debat i medierne <strong>og</strong> de administrative strukturer for <strong>uddannelsesvalg</strong>et. Det<br />
betyder derfor n<strong>og</strong>et, når repræsentanter for regeringen ytrer sig om hvornår unge bør vælge en uddannelse<br />
<strong>og</strong> hvilke uddannelser de bør vælge.<br />
Der tages her udgangspunkt i et velkendt citat af statsministeren fra folketingets åbning i 2002:<br />
”Vi skal udvikle et samfund…hvor det er muligt at bevæge sig fra bistandsklient til bankdirektør.” 9<br />
Eller som uddybet af daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs i en kronik, der forsvarer statsministerens<br />
udtalelse: ”Målet er enkelt: et samfund med muligheder for, at hver enkelt kan udfolde<br />
9 Citatet er hentet fra folketingets dokumentarkiv: http://www.folketinget.dk/?/samling/20051/MENU/00000002.htm<br />
(mødereferat for 1. møde i folketingsåret 2002-03, tirsdag d. 1. oktober 2002).
Change language