Pragmatisk, åbent og genstridigt - unges uddannelsesvalg i ANT ...

Pragmatisk, åbent og genstridigt – unges uddannelsesvalg i ANT-perspektiv Side 24/99
sker) og en bestemt type ordningsprocesser i netværket (subjektivitet). Nøgle/lås-metaforen er i
denne sammenhæng en for overfladisk beskrivelse, så lad os i stedet prøve at beskrive situationen
med anvendelse af subjektpositioner. Det viser sig nemlig, at der er utrolig stor forskel på at være
”uddannelsessøgende med et højt snit fra gymnasiet” og at være ”uddannelsessøgende med et lavt
snit fra gymnasiet”. Et højt snit medfører nemlig bestemte rettigheder – ikke kun overfor KOT, men
også overfor andre mennesker, der ser aktanten som ”dygtig”, og overfor studievejledere, der tager
aktanten seriøst. Har den uddannelsessøgende derimod et lavt snit, så bortfalder visse af disse rettigheder,
og den uddannelsessøgende vil i stedet blive behandlet i overensstemmelse med de karakteristika
som tillægges ”personer der ikke har kunnet få gode karakterer”. Men dette er ikke kun et
spørgsmål om social stempling, for også de uddannelsessøgende følger disse figurer, eller med andre
ord: de indtager den pågældende subjektposition, og deltager i netværket ud fra denne subjektposition.
De tænker om sig selv, handler og tolker andres handlinger i overensstemmelse med subjektpositionen.
To kommentarer skal knyttes til dette eksempel. For det første er det vigtigt at forstå,
at subjektpositionen i eksemplet ikke på nogen simpel, kausal måde er ”givet” af gennemsnittet.
Gennemsnittet kan også ses som den pågældende persons tidligere succes med at overbevise gymnasielærere
om at ”jeg er dygtig”. Det er denne forhandlingsproces, der så har givet gennemsnittet –
hvorefter gennemsnittet forstærker og formidler én subjektposition frem for en anden. For det andet
demonstrerer eksemplet, at subjektpositioner ikke behøver at være knyttet til luftige diskurser, men
lige så godt kan forankres i konkrete, materielle størrelser: mennesker, gymnasier, lærere, karakterer,
studentereksamensbeviser, KOT og så videre. En pointe, der også bruges af Dorthe Staunæs til
at begrunde anvendelsen af ANT-begrebet ”netværk” i sin analyse af ”Køn, etnicitet og skoleliv”
(2004, pp.57-59). Den nærmere inddragelse af subjektpositionsbegrebet i en ANT-ramme skal nu
behandles.
3.3 Teoretisk grundlag for analysen
ANT og inddragelsen af subjektpositioner
Det kunne umiddelbart virke som om, at det materielle fokus i ANT-tilgangen og det diskursive
fokus i subjektpositionstilgangen stritter noget imod hinanden. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet.
Det er nemlig en ANT-pointe, at diskursen altid har et materielt grundlag. Se f.eks. Laws beskrivelse
af ”viden” og hvordan videnskabelig/teknologisk viden opstår som interaktion i et materielt
netværk: ”I put ’knowledge’ in inverted commas because it always takes material forms. It
comes as talk, or conference presentations. Or it appears in papers, preprints or patents. Or again,
it appears in the form of skills embodied in scientists and technicians (Latour and Woolgar 1979).
‘Knowledge’, then, is embodied in a variety of material forms. But where does it come from? The
actor-network answer is that it is the end product of a lot of hard work in which heterogeneous bits